Dato:22.november
2007 |
Art: Havørred |
Cm: 54 |
Vægt: 1,8 kg. |
Agn: Juletræet m.
pink fronthackel |
Område:Nordsalling |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Den 22.
november var jeg ude og fiske i Nordsalling. Jeg
fiskede med bobleflåd og flue. Fluen var juletræet med
en pink fronthackel. Jeg havde fisket ca. 25
minutter, da fik jeg et godt hug 10 meter ude, den
rullede en del i overfladen, men faldt hurtig til ro,
efter et par små udløb, kunne jeg nette den. Det viste
sig at, være en rigtig fed overspringer på 54 cm. og 1,8
kg. Jeg havde glemt mit kamera, så jeg tog nogle
billeder da jeg kom hjem. Det viste sig at, fisken havde
haft en god appetit, for da jeg rensede fisken, var der
9 blæksprutter, 6 hundestejle, 3 kutlinger, 1 fjordreje,
1 hestereje og 2 tanglopper. Jeg har taget et billed af
det den havde ædt, så der er syn for sagen. Hilsen
Torben Petersen. |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for stort billede) |
(Klik på billedet for stort billede) |
(Klik på billedet for stort
billede) | |
Dato:14. nov.
2007 |
Art: Havørred |
Cm: 83 |
Vægt: 7,5 kg. |
Agn: 18g. wobler |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
En mail
er indløbet til foreningen fra en af Morsø Folkeblads
journalister, med et billede af Jesper Nyby og den kæmpe
ørred, han fangede d. 14. november på Sydmors. Billedet
blev bragt i Morsø Folkeblad torsdag d. 15. november
sammen med en beretning, hvor man bl.a. kunne læse, at
Jesper var cyklet til stranden for at prøve lykken med
sin fiskestang. Det var lavvandet, men Jesper kunne stå
på stranden og kaste ud med en 18 grams wobler, som hans
lystfiskerkammerat Kenneth Svenningsen havde lavet.
Under fighten af fisken måtte han ud, hvor vandet nåede
over gummistøvlerne. Han fik støvlen ind under fisken og
løftede den op på stranden, hvor den hurtigt blev
aflivet. Jesper var nødt til at ringe hjem, for at få
sin far til at hente fisken - han kunne jo ikke cykle
med både fiskestang og kæmpefisken.
MLF ønsker
Jesper tillykke med fangsten og takker, fordi vi måtte
låne et billede af den til hjemmesiden. |
![]() |
| (Klik
på billedet for stort
billede) | |
Dato:8.november 2007 kl.
10.00 |
Art: Havørred |
Cm: 60 |
Vægt: 2 kg. |
Agn: Stripper |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg
ville torsdag formiddag prøve lykken et sted, hvor jeg
for nogle dage siden fik 6 undermålere. Der gik en halv
time, før jeg fik et hug langt ude. Den virkede ikke så
stor. Den fulgte stille og roligt med næsten helt ind,
men så tog pokker ved den, og den gjorde nogle gevaldige
spring både under og over vandet og 5-6 lange udløb. Jeg
har hørt nogen sige, at lystfiskeri er afslappende og
afstressende - de har garanteret ikke prøvet at fange
sådan en vildbasse. Den var nu blevet så tam, at jeg
kunne liste den på land. Den var ikke kroget mere end,
at den røg af, da den var oppe på land. Jeg tog derefter
nogle få kast. Under to indspinninger og jeg kunne mærke
,at der var en, der puffede til blinket. Den huggede til
sidst kun et par meter ude og røg af med et ordentlig
plask. Det var en på 45-50cm. Så opgav jeg al videre
fiskeri. Jeg var faktisk også (mæt). Jeg havde for en
gangs skyld glemt at få kameraet med ,så billedet er
(hjemmelavet). Hilsen Kaj Ove |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato:5.november 2007
kl. 08.30 |
Art: Havørred |
Cm: 59 |
Vægt: 2,1 kg. |
Agn: 10 g. Stripper |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip: Var på
stranden kl. 07.30. Så straks 2 fisk omkring målet jagte
småfisk helt inde i vandkanten, men de ville ingenting. Gik så
200 m hen ad stranden - anden kast parallelt med stranden
huggede den. 5 m ude og på 20 cm vand. Den var helt vild, men
blev kanet på land efter 5 minutter, hvor krogen faldt af, da
der blev slap line - hvor heldig kan man være. Desværre ingen
foto. Mvh. Emil Kjærgård |
| Dato: 2. novem-ber 2007 |
Art: 4 havørreder |
Cm: undermålere |
Vægt: ? |
Agn: Mepps 2 & 3 |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg var
et smut af sted sidst på eftermiddagen i godt 2 timer.
Jeg fiskede på et sted, som jeg ikke havde prøvet før.
Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at kunne se fisk
i overfladen. Jeg besluttede derfor at slå
videofunktionen på digitalkameraet til, så det hang på
min mave imens jeg fiskede – måske kunne jeg være heldig
at optage en fisk, der sprang eller endnu bedre - en
fisk der huggede. Jeg landede 4 undermålere, mistede 3
og havde 2 efterfølgere. En af de mistede var ca. 45cm .
Af disse fik jeg optaget 3 af undermålerne og 2 af de
mistede. Desværre tror jeg, at mange af ørrederne ikke
er i live i dag, da jeg, inden jeg kørte hjem, opdagede
ulovligt garn. Efter at have affisket nordpå fra
hvor min bil var parkeret, besluttede jeg at gå sydover
indtil solnedgang. Da det sidste lys var ved at
forsvinde gik jeg tilbage imod bilen. Nu kunne jeg
pludselig se masser af billys derhenne. Jeg gik nærmere
og pludselige lyste den ene bil lige imod mig....ca. 300
meter fra mig. Da jeg kom nærmere, begyndte de at køre
henimod min bil og dreje op ad mark/jordvejen. Der var 2
biler, hvoraf den sidste havde en trailer med. Da
der i lystfiskerforeningen er blevet set ulovligt garn
her på det sidste, tænkte jeg, at jeg hellere måtte
kigge efter, for det så lidt skummelt ud......Ganske
rigtigt...det tog mig ikke lang tid at lokalisere et
stykke hvidt flamingo som markeringsbøje. På den var der
sat et skrubbegarn(tror jeg det var) parallet med
stranden ....ca. 10 meter fra vandkanten.. Det så ud til
at være et dobbelt garn. Jeg tog hurtigt 3 billeder af
det....Desværre viste det sig, at fotoet af selve
garnet, var sort, da jeg kom hjem på computeren. Derfor
er der kun 2 billeder af markeringsbøjen og rebet fra
anker og hen til garnet. Jeg turde ikke gå længere
hen ad stranden, for at kigge efter flere garn, hvis nu
tyvfiskerne skulle finde på at returnere. Men jeg kunne
forstille mig, at der havde været flere garn - hvorfor
ellers bruge en trailer til det. En deprimerende
oplevelse. Jeg meldte det til fiskerikontrollen både
pr. telefon og pr. mail, hvor jeg udover billederne
vedlagde et kort med beskrivelse af, hvor jeg fandt
garnet. Michael Larsen. |
Videoklip: |
|
![]() |
|
| (Klik
på billedet for videoklip) |
|
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort
billede) | |
Dato:29.oktober
2007 |
Art: havørred |
Cm: 58 |
Vægt: 2 kg |
Agn: Stripper 10 g. |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Endelig
. Efter en del nul-ture ved åen og endnu flere på kysten
fik jeg langt om længe først en flot undermåler + denne
fine fisk. Siden den 2. august, hvor jeg havde min
første "efterårskysttur", har jeg haft ET forsigtigt
nap. Så til dags dato har det været et tamt
efterårs-fiskeri, for mig. Mvh. Vagn
Riis-Jensen |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato:14.oktober
2007 |
Art: havørred |
Cm: 57 |
Vægt: 1,9 kg |
Agn: Glimmerreje |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Fik
denne ene fisk,men havde ellers et par tilbud mere, som
ikke blev hængende.
Mvh. Claus
Andersen. |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato: 13.oktober |
Art: Havørred |
Cm: 64 |
Vægt: 2,7 kg |
Agn: Mepps 3 |
Område: Nordthy |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Kenneth
Svenningsen og jeg tog lørdag morgen en tur til Nordthy,
og det gav bonus til os begge. Kenneth fik først en
blank fisk på godt 1,5 kg, hvor jeg en ½ time senere
også havde heldet med mig. Det resulterede i min hidtil
største blankfisk fra kysten. Mvh. Jesper
Pedersen. |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato:13.oktober
2007 |
Art: 2 havørreder |
Cm: 42 + 49 |
Vægt: ? |
Agn: ? |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej med
jer - var lige af sted her Lørdag morgen, var heldig at
fange en ørred på 42 og en på 49 cm.. Den sidste var en
af de blanke. Vægt ? En rigtig god fisketur, fanget
på Nordmors....
MVH. Klaus Nordborg
Thøgersen |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 8. oktober 2007 kl.
08.30 |
Art: havørred |
Cm: 53 |
Vægt: 1,6 kg |
Agn: Wobler |
Område: Nord Thy |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Var
lige et smut ved Fjorden mandag morgen i et
fantastisk vejr ( hvor der var læ) .Der gik en time,
før jeg mærkede noget, men så kom der også et godt tungt
hug. Den kæmpede bravt for livet ,så det varede nogen
tid, før den kom på land. Hilsen Kaj Ove
Sørensen |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato:5.oktober 2007 kl.
9.15 |
Art: havørred |
Cm: 55,5 |
Vægt: ? |
Agn: Spinner |
Område: Nord Mors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg
besluttede mig for at tage et par timer ved fjorden fra
morgenen af på min afspadserings dag. Det gav pote -
efter ca. 30 min. fiskeri sad der en blank havørred med
løse skæl for enden af stangen. Den gav en udmærket
kamp, selvom den ikke varede så lang tid. Bl.a. sprang
den helt fri af vandet. Jeg havde desværre ikke et
kamera med mig denne dag, men jeg mødte 2 af kursisterne
fra FFFD, der forsøgte sig samme sted. En af dem havde
digitalkamera og tog et billede af mig og fisken, som
han vil sende til mig. Indtil da må I nøjes med de 4
billeder, jeg tog af fisken med et mobilkamera, da jeg
kom hjem.
Mvh. Michael L.
Så kom billederne - tak for det
Morten! |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
|
| Dato: 22. september 2007 |
Art: havørred |
Cm: 68 |
Vægt: 3,75 kg |
Agn: Flue |
Område: Brunhoved på Nordmøen |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej
Her er frisk fisk fra i lørdags, efter en hel dag
med en undermåler og 2 hornfisk på land, tog denne fluen
kl 19:00.3,75 kg og 68 cm Stedet var Brunhoved på
Nordmøen. En anden fiskemakker fik fisk på 3,4
kg Fisken havde stadig delvis løse skæl, men var ved
at få antræk til faste. Mvh.
Lars Ligaard
Jensen |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato: 15.&16. september
2007 |
Art: 9 havørreder |
Cm: |
Vægt: |
Agn: Blink |
Område: Vejle- og Haderslvfjord |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Lige en
lille rapport. I weekenden var jeg til et møde i Vejle.
Lørdag morgen stod vi op ved 03.00 tiden og kørte mod
Vejlefjord. Her oplevede vi blandt andet morild, hvilket
var helt fantastisk. Efter lidt søgen fandt vi nogle
fisk, og på omkring en time fangede jeg 5 fisk på spin.
1 fisk var helt klart under målet. En anden omkring
målet, mens resten var mellem 45 og 48 cm. Om aftenen
efter mødet var afsluttet, kørte vi til Haderslevfjord.
Her fik jeg to undermålere, og to fisk omkring 45 og 48.
Desuden mistede jeg et par fisk – en af dem var omkring
50.
Simon Leth |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 11.sep.
2007 kl. 0730 |
Art: havørred |
Cm: 62 |
Vægt: 2,3 kg |
Agn: Spinner |
Område: Nordthy |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg
begyndte fiskeriet kl.0530. Den første time så jeg
ikke noget ( Det var faktisk ret mørkt), men så kom der
gang i den. Der var flere følgere og fem ret gode hug
,alle på blink. Der kom dog en på ca 30 cm. med ind. Jeg
satte så en lille spinner på og efter få kast var der
fast fisk. Den huggede ca 5 meter fra land, så er
efterårsfiskeriet skudt i gang( det er skyer på billedet
ikke røg). Hilsen Kaj Ove Sørensen |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 9.sep.
2007
|
Art: 3 havørreder |
Cm: 52, 50 & 47 |
Vægt: ? |
Agn: Blink |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip: Hej med
jer, min makker Jens Agner Lyngård og jeg var afsted
en tur her søndag morgen 9-9-07.. Anden kast Jens Agner
havde, sad den der-en flot ørred på 52 cm vægt ?. Jeg var
heldig at få 2 med ind, en på 47 cm og en på 50 cm vægt
?. Jens Agner havde en meget stor en med helt ind i
vandkanten, men den smuttede desværre for ham.. Der var
rigtig mange fisk den morgen, og de var store.. Hvis vi
havde fået det med ind, som bed på blinken, kunne vi nemt ha
haft 10 store fisk med hjem... Fiskestedet var
Nordmors... En rigtig go fiskemorgen med en flot
solopgang....
MVH Klaus Nordborg Thøgersen og Jens
Agner Lyngård |
Dato: 11.august
2007 |
Art: Havørred |
Cm: 46 |
Vægt: ? |
Agn: ? |
Område: Bromølle Å |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Var en
tur ved åen lørdag aften, fiskede langt oppe af åen,
hvor den ikke er mere end 4-5 meter bred. Grøden stod
meget høj, men det skulle prøves. 4 kast - første ørrede
- en bækørred på 42 cm. Den blev nænsomt udsat
igen. 10 min. senere fik jeg en havørred på 46 cm
(billede) - mistede yderligere 2 gode fisk 45-55
cm. En dejlig aften var hjemme igen 22.30 Med
venlig hilsen Niels H. Larsen |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 2 August Kl.
05.50 2007 |
Art: Havørred |
Cm: 74 |
Vægt: 4,8 kg |
Agn: Blink(Selvfølge -lig på
Sølvkrogen) |
Område: Mors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Dejlig
oplevelse efter nogle ture, hvor der kun havde været få
”følgere” med inde. Mvh. Henrik Poulsen |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato:2.&31.
Juli
2007 |
Art: 2 Havørreder |
Cm: 58 & 81 |
Vægt: 2,5 & 6,3 kg |
Agn: Wobler |
Område: Kendt midtjysk Å. |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
En
lille rapport fra mit sommerfiskeri i juli. Den 2. juli
fangede jeg en havørred på 2.5 kg. og 58 cm. Det var
sidst på eftermiddagen i overskyet og stille vejr. Den
blev fanget på en wobler. Den 31. juli var der fast
fisk igen. Det var en havørred på 6.3 kg. og 81 cm. Den
tog wobleren om morgenen i meget hård vind. Så må man jo
håbe august måned bliver ligeså givende......Fiskene er
fanget i en af de kendte midtjyske åer....
VH Ole
Sørensen |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 31.
juli
2007 |
Art: Havørred |
Cm: 52 |
Vægt: 1,5 kg |
Agn: spinner |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg har
i disse dage besøg af min studiekammerat. På grund af
det dårlige vejr med kraftig blæst havde vi ikke været
ude at fiske endnu denne tirsdag, men om aftenen måtte
vi bare afsted. Vi fandt et sted på Nordmors, hvor vi
kunne være i læ for den kraftige vestenvind. Lidt i kl.
21 observerede jeg den første ørred i overfladen. Kl.
21.00 faldt hugget voldsomt og kontant kun 4 meter fra
land. Den gav en nervepirrende fight, da spinneren sad
meget dårligt i ørredens kæbe. Men på land kom den - min
første havørred fanget fra kysten i juli måned. Jeg
havde yderligere en efterfølger. Min fiskekammerat fik
ingenting denne aften. Mvh. Michael
Larsen |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 22. juli
2007 |
Art: Havørred |
Cm: 53 |
Vægt: 1,7 |
Agn: Mepps 3
spinner |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hurtig
kysttur til Sydmors søndag aften. Ankom kl.19.30,
startede med kaffe. Imens man sad der og nød vandet og
stilheden sprang den første fisk langt ude - ca 100 m.
Fiskede roligt revet af, men igen fisk. Til sidst stod
jeg der, hvor fisken sprang , men ingen fisk - og dog.
Ca 4m fra mig sprang fisken ud af en tangbuks - et kast
og fast fisk. Den tog et par udløb og fulgte så
roligt med de ca 100 m til land. 53 cm. blank fisk 1,7
kg fed!!!!!!!! På vej til bilen så jeg endnu en fisk,
der gik på 20 cm vand. Et kast og fast fisk troede jeg -
en hidsig rulning og fisken var fri. Var hjemme igen kl
22.30 Med venlig hilsen
Niels H.
Larsen |
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort
billede) | |
Dato: 16. juli
2007 |
Art: Havørred |
Cm: ca. 40
(genudsat) |
Vægt: ? |
Agn: Mepps 3
spinner |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Niels,
Hans Jørgen og undertegnede blev fristet af en gunstig
vejrudsigt denne sommeraften. Vi besluttede os for at
tage til Sydmors et smut. Vi begyndte fiskeriet ca. kl.
20.00. Der gik ca. 40 min. så havde formanden fisk
efter. Der var flere, der gik i en stime. Kort tid
herefter fangede han en sommerørred på omkring målet.
Den blev hurtigt genudsat. Herefter begyndte fiskene at
springe i stor stil. Vi så flere fisk, der var fri af
vandet og 2 af dem var 100% på den rigtige side af 50 cm
.... endda godt og vel. Undertegnede havde en mindre
ørred med helt inde, men den fortrød. Det var et
blændende vejr. Sådan en aften burde man have fisket
igennem hele natten, men det var da godt, at vi ikke
gjorde det, da vi nok ellers havde været nødt til at
springe zigzag imellem lynene! Mvh. Michael
Larsen. |
|
Videoklip: |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
videoklip) | |
|
|
|
|
|
|
Dato: 20. maj
2007 |
Art: Hornfisk |
Cm: 73 |
Vægt: 455 gram |
Agn: bobleflåd +
sild |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Frederik Rettig indvier nye waders med
fight af vinder-hornfisk på Sydmors d. 20. maj
2007.
Hilsen
Brian
Rettig. |
Videoklip: |
![]() |
| (Klik på billedet for
videoklip) | |
Dato: 5. maj 07 kl.12.00
- 21.00 |
Art:Ca. 30 hornfisk |
Cm: ??? |
Vægt: ??? |
Agn: blink + flue |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Havde lokket en af vennerne med på en lille
fisketur. Planen var at fange et par af de grøn-benede
næbgedder. Vejene førte os til Sydmors hvor fiskeriet
skulle foregå. Der var rigtig mange, og vi skulle i
hvert fald ikke komme til at gå tomhændet hjem. Efter to
kast sad den første der, og så gik det ellers slag i
slag. Vi fangede en del på blink, men efter et stykke
tid blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville fange
min første hornfisk på flue. Og det gjorde jeg så.
Faktisk blev de fleste af mine fisk fanget på flue. Ved
sekstiden holdte vi en pause og fik gang i
stormkøkkenet. Aftenens menu stod på spagetti med bøf,
og en dertilhørende ””Fur øl”. Super hygge. Bagefter
fiskede vi videre et par timer, hvorefter vi ringede
hjem efter en ”taxa”. Det skulle vise sig at blive mere
problematisk end som så. 20 minutter senere ringede
”taxachaufføren” nemlig – hun kunne ikke finde vej, og
holdte nu ved en anden af mine yndlingspladser. 2
minutter senere ringer telefonen igen – denne gang for
at fortælle at ”taxaen” er kørt fast. Resultatet er at
vi først er hjemme ved halvtolv tiden. MEGET kaotisk
afslutning på en god dag. Simon
Leth |
![]() |
![]() |
| (Klik
på billedet for stort billede) |
(Klik
på billedet for stort billede) |
![]() |
|
| (Klik
på billedet for stort billede) |
| |
| Dato: 27. april kl.
08.30-10.30 |
Art: 5 hornfisk |
Cm: 67 - 65 |
Vægt: ??? |
Agn: Blink |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg
havde fredag forvildet mig helt til Sydmors for at se
efter hornfisk. Jeg blev ikke skuffet ,der var rigtig
mange .Jeg prøvede først med de nye silkesnore efter
bombarda ,men det var åbenbart bombardaen, de var mest
interesseret i ,den fik nogle ordentlige dask på vej
ind .Det var en hvid snor, jeg brugte - de fås jo i
mange farver. Jeg satte så et blå gråt blink på med
en trekrog str.10 hængende 5cm. bagefter. Det gav så 5
fisk på land plus en masse hug.
Hilsen Kaj
Ove |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato:10.april 07 |
Art: 4 havørreder |
Cm: 42+43+44+44 |
Vægt: ??? |
Agn: Stripperen |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Jeg har
før i dette forår haft held med at besøge pladser ,som
før ikke har givet noget .Den stærke blæst tirsdag
morgen gav anledning til at prøve det igen. Efter få
kast var der hug 8-10m.ude. Hvem der blev mest
forskrækket - ørreden eller mig - ved jeg ikke ,men den
sprang nok en meter op af vandet ,og blinket røg helt
ind på stranden ved siden af mig. I næste kast var der
hug igen. Tredje kast så sad den der, om det var den
samme er ikke godt at vide ,der går jo stimer af dem
.Derefter fik jeg tre mere på land. De bed på meget
langt ude. Så nu kan der da komme fisk på bordet et
stykke tid.
Hilsen Kaj Ove Sørensen |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato: 7. april 07 |
Art: 2 havørreder |
Cm: 53 + 47 |
Vægt: ??? |
Agn: blink |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Så blev
det tid til en lille tur igen. Startede klokken halv
elleve og fiskede indtil klokken tre. Det første stykke
tid var der ikke gang i den, og jeg var så småt begyndt
at tænke på om det skulle blive en nultur. Mødte også et
par medlemmer af MLF, som også var ude og lede efter
lidt ”sølv”. Efter at have slået en sludder af, går jeg
videre. Der går ikke lang tid før jeg har en pæn fisk
efter. Den vil dog ikke noget, og selvom jeg bombarderer
den med skyts sker der ikke mere. Jeg beslutter mig for
at de nok bare skal have lidt ro, og går op og slapper
af i ti minutter. Så går jeg ned og tager et par kast,
og SLAM så var der ”run” for alle pengene. Fisken må dog
give op og bliver lidt efter kanet på land. Jeg havde
ikke troet at en havørred kunne få blinket så langt ned
i halsen – hele blinket var jo nærmest væk! I kastet
efter er der fisk igen. Den springer ud af vandet op til
flere gange. Også den havde slugt blinket totalt! Hold
da fast, de går da godt nok til den, tænker jeg.
Derefter beslutter jeg mig for, at jeg har fået det kom
efter og ringer efter min mor ;)
Simon
Leth |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
![]() |
![]() |
|
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
| |
| Dato: 1. april 07 |
Art: 4 havørreder |
Cm: 46 + 3
undermålere |
Vægt: ??? |
Agn: blink |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Min
papfar og jeg tog en smut til Sydmors lørdag aften. Vi
ankom klokken 19.30, og herefter fiskede jeg indtil det
blev mørkt. Det gav et par undermålere. Herefter fandt
vi et passende sted, slog vores telt op og krøb i
soveposerne. Efter et par kopper kaffe til at sætte
systemet i gang på kastede jeg mig over fiskeriet igen.
Der var ikke vildt gang i den, men jeg formåede dog at
miste et par blankfisk – øv. Omkring middag døde
fiskeriet ud, og der kom først gang i det igen omkring
aften. Her fik jeg en undermåler, og senere en flot
blankfisk på 46 cm. Mistede derudover et par stykker og
havde nogle efter.
Simon Leth
|
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort
billede) | |
Dato: 31. marts
2007 |
Art: 5 havørreder |
Cm: 48+45+43+2
undermålere |
Vægt: ??? |
Agn: ??? |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej jeg
og min makker Jens Agner Lyngård havde en rigtig go
fisketur på Sydmors 31-4-07. Vi havde 3 gode ørreder
med hjem 48-45-43 cm, satte et par stykker ud igen den
ene under mål den anden lige 40 cm. de huggede alle helt
ude i kastet. Vi havde besøg af fiskeri kontrollen
men alt var jo som det skulle være, så vi fik lige en
lille hyggelig snak med dem.
MVH Klaus
Thøgersen |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 25. marts
2007 |
Art: 2 havørreder |
Cm: 48 + undermåler |
Vægt: ??? |
Agn: flue: Magnus |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Efter
nogen overtalelse fra Simon, fik han lokket mig med ud
og fiske her i søndags. Det var også nok den gode tur,
han var på i lørdags, der gjorde udslaget til, at jeg
kom af sted. Vejret var godt, højt solskinsvejr og
en vind på 5/8 m/s fra øst, så var der ikke meget vand i
fjorden. Vi kom der til lige inden middag og efter et
kvarters fiskeri, var der en fisk, der fulgte efter
fluen. Men da jeg skulle lave et nyt kast, fik fluen fat
i halen på fisken. Det blev derfor til en god fight af
en havørred på 48 cm. Det blev derudover til en enkel
undermåler og et par følgere for mit vedkommende. Simon
fik en på omkring målet, der blev genudsat. Sidst på
dagen prøvede vi et par andre pladser – men uden held.
Så jeg ved, hvad jeg skal lave her i påsken…
Hans Jørgen Nørgaard |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 24. marts
2007 |
Art: 8 havørreder |
Cm: 52, 44,+ 5 mellem 40 og 44. 1 undermåler
|
Vægt: ??? |
Agn: blink +
ophænger |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Da der ikke var
nogen af mine ”fiskemates”, der havde den fornødne tid i
dag, var jeg nødt til selv at tage af sted. Vinden var i
nordøst, så mange af pladserne på Nordmors kunne ikke
fiskes. Derfor spurgte jeg min mor og min søster, om de
ikke kunne tænke sig at komme med på fisketur (på den
måde fik jeg sikret transport – he he). De sagde ja, og
snart var vi på vej til Sydmors. Vel ankommet beslutter
mor og søster at tage en bid brød. Imens går jeg i gang
med at fiske. Lidt efter var der hug. En fin blankfisk
på 52cm. To kast senere var der bud igen. Denne gang fik
lillesøster lov at fighte fisken. Det var en fisk
omkring de 44 cm – den blev genudsat. Vi beslutter os
for at skifte plads. Jeg starter godt ud med at miste en
blankfisk i 50´erne. Misser lidt efter endnu en fisk :-(
. Så går jeg hen til mor og søster, der hygger sig i
solen. Tager et par kast, OG SLAM så er hug igen. Der er
virkelig gang i den, og der er fisk i hvert tredje kast.
Jeg mister en del, men lander også fisk. Da vi er
færdige, er dagens resultat 8 fisk. Kun en var under
målet. Vi beholdte den på 52 samt en på 44. Resten blev
sat ud igen. Virkelig fed dag – også for min
lillesøster, som fik lov at fange tre af
fiskene :-)
Simon Leth |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet
for stort billede) |
(Klik på billedet
for stort billede) |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet
for stort billede) |
(Klik på billedet
for stort
billede) | | |
Dato: 13. + 14.
marts 2007 |
Art: 3 havørreder |
Cm:
41+42+44 |
Vægt: ??? |
Agn: Samba wobler |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Tirsdag
eftermiddag. Det meget grumsede vand ved Nordmors,
bl.a. fra de mange skred der har været den sidste tid,
er ikke lige min livret ,så jeg skulle finde et
andet sted at fiske . Jeg valgte så et sted, jeg har
været flere gange før ,men havde aldrig fanget noget.
Efter kort tid så jeg en ørred, der var oppe i
overfladen. Jeg serverede 3 forskellige blink for
den, uden at den var interesseret. Så fik den en lille
Samba wobler. I første kast huggede den, anden kast
ligeså, tredie kast blev den hængende. En fin
lille blank én på 42 cm. Kort tid efter fik jeg en til
på 41 cm. Den skulle faktisk have været genudsat,
men den havde slugt krogen så grundigt og taget så
megen skade, at jeg valgte at aflive den . Begge fisk
huggede langt ude .Onsdag morgen skulle det prøves
igen i det fine vejr. Jeg valgte en anden plads, der
før var prøvet , men hvor jeg aldrig havde fanget noget
. Efter 10 minutter var der bid på Sambaen. En fin blank
én på 44cm. Den huggede et godt stykke ude ,så det
blev en herlig (sambadans) med skønheden. Hilsen Kaj
Ove. |
![]() |
| (Klik
på billedet for stort
billede) | |
| Dato: 11. marts 2007 |
Art: 2 havørreder |
Cm: 57 + 42 |
Vægt: ??? |
Agn: blink (Mini 5
g) |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Superskøn dag på kysten sammen med Michael. Vi
startede fiskeriet på en plads vi aldrig havde fisket
før. Efter en time var der bud efter blinket. En fin
blankfisk på 42 cm. Lidt efter havde jeg en følger. Vi
besluttede lidt efter at skifte plads. Vel ankommet
bliver vi enige om at dele os. Jeg går til venstre, mens
Michael går til højre. Jeg havde egentlig fisket
strækket af, men beslutter mig for alligevel at fiske på
vejen tilbage. Efter 5 min er der hug. Den smutter dog
hurtigt. I næste kast er der fisk igen, men den bliver
heller ikke hængende. ”Det er en stime” tænker jeg
straks, men der sker ikke mere. Jeg ringer til Michael,
men han har ikke haft noget. Derfor beslutter jeg at gå
100 meter tilbage og fiske stykket af igen. I første
kast eksploderer vandet og UL- stangen bøjer grumt.
Efter en god fight kan jeg lande en smuk havørred på 57
cm. K&B Simon Leth |
![]() |
![]() |
![]() |
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort
billede) | |
| Dato: 10. marts 2007 |
Art: havørred |
Cm: 58 |
Vægt: 1,7 kg. |
Agn: Flamingo 10gr. |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Ole og
jeg var på en lille eftermiddagstur, lørdag den 10.
Efter en del snakken frem og tilbage og meget langsom
kørsel, faldt valget på en god gammel plads på
Nordmors. Det blæste en del fra sydvest, så vandet
var lidt grumset, men fiskes det skulle der. Fisk var
der ikke mange af. Dagens eneste observerede fisk, tog
min gode gamle Flamingo wobbler på 10gr. 5-10 meter fra
land. Efter en kort fight, kunne jeg lande en flot blank
havørred på 58 cm. ca. 1,7 kg.
Hilsen Vagn
Riis |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato: 7.marts 07 |
Art: 2 havørreder |
Cm: 62 + 41 |
Vægt: 2,5kg(62cm) |
Agn: Flying
Condom |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Torsdag, den 7.3. over middag, var jeg en tur på
Syd Mors med fiskestangen. Efter få kast var der bid,
men desværre var det en nedgænger på 50 cm. Kort efter
var der en blank på 41 cm. Senere på dagen gik der
kludder i snøren med ophængeren - jeg fik det filtret
ud, men der var en løkke, som jeg strammede til (det går
jo nok, det er jo fireline) men efter et par kast
forsvandt blinket ud i solnedgangen. Så måtte jeg have
noget andet på, men det eneste jeg havde i lommen var en
gammel træg flying condom - på med den - et par kast og
så var der bid: En 62 cm, 2,5 kg. blank ørred.
Ole Nedergaard |
![]() |
| (Klik
på billedet for stort
billede) | |
| Dato: 4.marts 07 |
Art: 7 havørreder |
Cm: 57(genudsat) +47+41+4stk omkring
målet(genudsat). |
Vægt: ??? |
Agn: juletræs reje m. orange mundele og orange
ben (6 havørreder + Blank 7 gr. Sølvkrogen favorit (1
havørred) |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Søndag d. 4. marts. Vejet var perfekt til at
gå med fluestangen. Det blev til min 5# stang, da det
skulle være hygge fiskeri. Efter den obligatoriske kaffe
og en rundstykke til, var jeg klar til at tage kampen op
mod havørreden. Efter en halv times fiskeri var der
hug. Det var en fisk på 47cm, som var helt blank (Det
viste sig senere, at den havde været oppe og gøre sin
pligt). Efter at jeg havet kigget på den, skulle
fiskeriet prøves igen, og der gik kun 10 min., så var
der fisk igen. Det var en stor fisk, kunne jeg mærke med
det samme. Den kæmpede godt, og efter ca. 10 min. fight
blev den landet. Det viste sig, at det var en fisk, der
har været oppe og gyde. Den havde sår og slid mærker på
halen, men den var i god stand, havde en god kondition
og en længde på 57 cm. Den blev nænsomt genudsat. Det
blev til 4 fisk mere i løbet af dagen, som alle var
omkring målet. Men de blev alle genudsat. Alle de
fisk, som jeg fangede den dag, blev taget 2 til 5meter
fra strandkanten. Så husk også at fiske langs stranden,
når I er ude og fiske.
Hilsen Hans Jørgen
Nørgaard
|
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) |
![]()
(Klik på billedet for
stort billede) |
Videoklip:
![]()
| (Klik på billedet
for
videoklip) | |
|
Fik en lille blankfisk
på 40-41 cm. Den huggede på et blink 20 meter fra mig.
Ud over denne fisk, havde jeg en følger. Alt i alt en
god dag på kysten sammen med Hans, Niels og
Michael. K&B Simon Leth
|
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) | |
| Dato: 3.marts 07 |
Art: Havørred |
Cm: 55 |
Vægt: 1,250
kg
(renset) |
Agn: Kinetic blink |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Bo og jeg var taget til Fjorden for at se om vi
kunne fange en lille ørred. Det lykkedes for mig - det
samme sted som sidst. Bo fangede desværre ingenting, men
han havde en efterfølger. Lidt efter jeg havde fanget
min, fik jeg en til på. Men da jeg gav modhug, røg
krogen af. Vh. Nicolaj Thisted |
![]() |
![]() |
![]() |
| Klik på
billedet for stort billede) |
Klik på
billedet for stort billede) |
Klik på
billedet for stort
billede) | |
| Dato: 1. marts 07 |
Art: Havørreder |
Cm: 47 + 42 |
Vægt: ??? |
Agn: Spinner + Wobler |
Område: Sydmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Min far og jeg var taget til stranden for at få
et par hyggelige timer. De første 200 meter cirka
mærkede vi ingenting. Herefter var vi nået næsten ud til
den store pynt, der findes ved fiskepladsen. Der mærkede
jeg den første fisk, der slog til spinneren. I det
efterfølgende kast fik jeg en dejlig stålblank havørred
på 47 cm med utrolig meget løse skæl. Ca. 5 minutter
efter tog min far en på 42 cm, som var ligeså blank. Vi
så flere fisk i stimen ude i vandet foran os, men vi
havde ikke heldet til at overliste flere, inden de
svømmede deres vej. Vi prøvede senere en anden
fiskeplads - dog uden held. Det er min ørred, der hænger
ved husnummeret. Min fars kan skimtes i baggrunden på 2
af billederne, der alle er taget med et mobilkamera -
derfor den dårlige kvalitet. K&B Nicolaj
Thisted
|
![]()
|
![]()
|
| (Klik på
billedet for stort billede) |
(Klik på
billedet for stort billede) |
|
![]()
|
| (Klik på billedet for stort
billede) | |
Dato: 19.feb.
07 Kl.
09.30 |
Art: havørred |
Cm: 60 |
Vægt: 2,2kg |
Agn: wobler |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Efter
at have jagtet en lille stime småfisk et stykke tid uden
held fik jeg et godt tungt hug ca. 10 meter ude. Efter
en god fight fik jeg den på land. Jeg blev
overrasket, da jeg sprættede maven op på den. Der var
120 små fisk + de næsten opløste.
Hilsen Kaj Ove
Sørsensen |
![]() |
![]() |
| (Klik på billedet for
stort billede) |
(Klik på billedet for
stort billede) | |
Dato: 10.
feb.07
Kl. ca. 15.30 |
Art: havørreder |
Cm:
60 + knap 40 cm |
Vægt: ? ? |
Agn: (60cm)sølvkrogen favorit, blank 7gr. +
(40cm) ophængerflue Polarmagnus |
Område:
SydMors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Da
Michael spurgte, om jeg skulle med på lidt fiskeri,
sagde jeg straks ja. Det skulle jeg ikke komme til at
fortryde. Lige inden vi stoppede fiskeriet rendte jeg i
en stime. Først havde jeg kontakt til et par fisk, men
endelig var der en, der blev hængende. Efter en herlig
kamp på UL grejet fik jeg den kanet op på land. En fin
havørred på 60 cm. Michael nåede dog også at få ”nasset”
lidt på stimen, og fik en undermåler. Tak for en god (og
lidt kold) dag. Knæk og bræk. Simon
Leth. |
![]() (Klik på billedet for
stort billede) |
![]() (Klik på billedet for
stort billede) |
| |
|
|
|
Var på
kysten lørdag eftermiddag sammen med Simon. Vi havde
ikke set skyggen af fisk, og jeg var så småt ved at
miste modet og gik mod en ny fiskeplads med hovedet og
blikket bøjet ned mod sandet og stenene på stranden,
imens jeg overvejede, om jeg skulle skifte blink el.
måske ophængerflue. Pludselig fanger mine øjne noget,
som ligger og glimter og lyser med et sært rødligt, gul
og orange skær. Var det mon …??? Jo da, det var det……et
forholdsvist stort stykke fjordrav(3,9 x 3,3 x 2,3cm) lå
lige skråt foran mig og ventede på at blive samlet op –
dejligt! Det lunede i det kolde vejr! Det var mit bare
2. stykke fjordrav. Det første stykke fandt jeg i Skive
Fjord for ca. 5 år siden. Herefter fortsatte vi ud forbi
en stor pynt og begyndte at fiske ned forbi nogle
skrænter, hvor vi var i læ for vinden. Simon gik foran.
Pludselig kunne jeg se, at det sprøjtede gevaldigt i
vandet lige ude foran Simon, og jeg kunne høre ham
kalde. Jeg for af sted, alt imens jeg prøvede at fiske
digitalkameraet frem. Da jeg kom frem, havde han netop
landet den flotte ørred, og Simon fortalte, at han havde
haft flere efter, så kameraet blev hurtigt pakket ned
igen, og blink og ophængerflue blev tyret ud i fjorden.
2/3 inde kom der en
stor hvirvl efter mit blink, og jeg kunne mærke, at den
puffede til det, men den bed ikke på. Pokkers også!
Blink og flue røg atter ud i fjorden. Denne gang var der
anderledes kontant afregning, da en ørred på knap målet
tog ophængerfluen. Jeg fik efter møje og besvær genudsat
ørreden i vandkanten. ”Kræet” præsterede at svømme ind
imellem mine ben og min fiskestang. Dejlig følelse dog
at have fanget årets første havørred! Og et kæmpe
tillykke til Simon med den store
ørred. Vh. Michael L. |
![]() |
| (Klik på billedet
for stort billede) |
| Videoklip: |
![]() |
| (Klik på billedet
for
videoklip) | |
![]() |
| (Klik på billedet
for stort
billede) | | |
| Dato: 19. jan. 07 kl.
10-13.30 |
Art: havørred |
Cm: 46 |
Vægt: ? ? |
Agn: Flamingo wobbler |
Område: Vestmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip: En god
strid vestenvind er efter min mening tegn mening tegn på godt
fiskeri og tomme fiskepladser. Så idag er jeg blevet blæst
igennem, selvom vinden sidst på dagen har aftaget lidt. Dagens
fiskeri gav 2 undermålere og 1 på 46 cm. Vh.
Vagn Riis |
Dato: 18. jan.07 kl.
10-14 |
Art: havørreder |
Cm: 41-45 |
Vægt: ? ? |
Agn: Stripper og Flamingo Wobbler |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip: Besøgte
2 pladser på Nordmors, med fangst af 1 undermåler første sted.
Lidt længere nordpå, gav det 3 fisk med den største på 45 cm.
Typiske vinterfisk. Vh.
Vagn Riis |
| Dato:17. jan. 07 kl. 12-15 |
Art: havørreder |
Cm: 50 + 42 |
Vægt: ? ? |
Agn: Flamingo wobbler |
Område: Nordmors |
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
En våd
og blæsende dag, som jeg ikke glemmer foreløbig. Fisken
på 50cm., var en farvet hanfisk med kæbekrog og røde
prikker og som ikke har gydt(tror jeg). Den blev
genudsat. Den anden var en lille tynd blank
grønlænder. Derudover havde jeg et par "følgere". Så
til måske årets oplevelse. På ca. 200 meters afstand,
får jeg øje på noget, som kommer luntende på stranden.
Jeg lagde mig for foden af skrænten, vinden var væk fra
mig, og de kom nærmere. Den ene var ude i vandet flere
gange. De 2 andre løb kaldende inde på stranden. Da de 2
små er maks. 5 meter fra mig rejser jeg mig, men de blev
mere nysgerrige og fulgte efter mig. De gamle, var i
vandet og så temmelig sur og bange ud og forsøgte at
lokke de små væk fra mig. Jeg gik hurtigt væk fra dem,
og kunne se at familien igen blev samlet. Og hvad var
det så? Jo, det var såmænd oddermor, der var ude at
lufte sine 2 unger. Og jo, jeg havde kamera med ude at
fiske, men ak, det lå i bilen. ØV. Vh.
Vagn Riis |
![]()
|
|
"Modelfoto" taget fra
internettet. | |
<<
Tilbage |