Denne side vil indeholde
fangstrapporter,
med beskrivelse af fiskeoplevelsen, art, størrelse,
vægt, agn og evt. billede. Fangststeder i Limfjorden
benævnes Max. Nord Thy, Syd Thy, Nord Mors, Syd
Mors, Nord Salling og Syd Salling -- alle områder med
A26 som skille linie
Se her>>
Steder udenfor disse
områder kan stedbenævnes.
Fangstrapporter
inkl.. minimum en lille beskrivelse + evt. fotos af
oplevelsen kan mailes til følgende adresse:
webmaster@morslf.dk
-
Evt. videoklip sendes via
http://www.yousendit.com/En vejledning
kan læses her: Hent det her >> Knæk &
Bræk MLF
Sommer fiskeri ved havet er altid spændende. Her har man
chancen for at møde det overraskende og uvante. Der er
desværre ikke så mange dage, vejret tillader dette
fiskeri, så det er bare med at komme af sted, når
muligheden er der.
Vi havde et par dage ved Vesterhavet/Hanstholm hvor
vejret var medgørlig. På første tur håbede vi på havbars.
En del kast blev afgivet uden at møde andet end
hornfisk. Som lyn fra en klar himmel var der kontakt ude
for enden af linen. En hård og kraftfuld kontakt, der
ikke tidligere har kunnet sammenlignes med andet! Fisken
trak voldsomt for pludselig at slippe igen. En kedelig
fornemmelse men kort tid efter var den gal igen! Det var
samme fornemmelse af kraft og glæden var stor, da jeg så
den blanke fisk med den karakteristiske rygfinne glide
op på stranden! Yes! En vaskeægte havbars! Og en
ubeskrivelig fight fra en fisk på størrelse med en måls
havørred! I øvrigt taget på Salty wobler 18g i blå/sølv.
Mange håbefulde lystfiskere var også at finde på molen i
Hanstholm. Der blev badet orm til den store guldmedalje.
Enkelte fiskede efter makrel – dog uden det store held
denne dag. Vi fiskede efter fladfisk. I lang tid skete
der ikke noget særligt, men hen under aften kom fiskene
i hugget. Der var mange undermålere og kun to flade kom
med hjem til panden. Desværre var der en del, der ikke
”kendte” mindstemålet på rødspætter. Og en anden kunne
ikke kende forskel på en knurhane og en fjæsing og
sparkede bare fisken (knurhane) hen i en vandpyt på
molen overladt til sin egen skæbne. Det var, da vi
skulle til at forlade stedet. Jeg så den lå og gispede
og smed den fluks tilbage i havet!!
Endelig
havbars.
Så lykkedes det, at få de første havbars. Var afsted d.
28. om aftenen sammen med min far og Simon Leth. Da det
var begyndt at blæse lidt op sidst på eftermiddagen på
Mors fra det vestlige hjørne, blev Simon og jeg hurtig
enige om, at det var spinnestangen, der skulle satses
på. Vel ankommet til Vesterhavet efter at have samlet
min far op i Thy, blev vi noget overrasket over vinden
ude ved Vesterhavet. Det var næsten vindstille, og havet
var også næsten blikt. Selvom den smule vind, der var,
kom fra vest - syd/vest, kunne fluestangen nok godt have
været medbragt, selvom vindretningen ikke havde været
ideel for os.
Hurtigt fik vi os gjort klar til fiskeri og en lille
stavre-tur ned til stranden ventede os. Simon og min far
var hurtigst til at sende stålet mod horisonten, og der
gik ikke mange sekunder inden min far fangede en havbars
på omkring 38 cm. Nu var vi oppe at køre, da hverken min
far, Simon eller jeg havde prøvet at fange havbars før.
Kort tid efter fik Simon en havbars i samme størrelse,
og nogle minutter efter var det så min stang, der blev
spændt hårdt, af de fantastiske fightere. En havbars på
godt 43cm kom på land. Herefter landede min far og Simon
et par stykker, der røg retur. Nu gik der en tid, hvor
det eneste vi fik på krogen, var "dartpile" i
forskellige størrelser. Dem var der rigtig mange af det
meste af aftnen. Herudover så vi en del store multer og
en del store fisk der sprang fri af vandet, som vi tror
har været havørred. Nogle af dem kunne vi kaste ud til,
men de ville ingen ting. De andre(nogle ordentlige
basser) sprang langt ude (+100meter). Der var sjovt nok
ingen makrel denne aften. Da mørket sænkede kom der
småsej ind. Kl 20.15 (Ca. 2 timer efter at vi ankom)
spændte Simons stang sig atter hidsigt. Det blev til en
flot havbars på 46 cm., som havde taget Simons tobis
gennemløber blink. Et kvarter senere blev min stang
spændt hårdt, og en intens og god fight begyndte, hvor
nerverne sad lidt uden på t-shirten, da jeg godt var
klar over, at det var en rigtig god fisk. Det viste sig
at være en flot havbars på 56,5 cm. og 1,924 kg. En
kanon oplevelse med en fisk, der gerne vil hive noget
line af hjulet. En ting er sikkert - det skal prøves
igen! I øvrigt blev de 2 største havbars taget helt ude
i kastet, hvilket er langt på 9 fods stænger, hen.v.
0,08 mm og 0,15 mm fletline og endegrej på omkring de 20
gram.
Var først ved vandet omkring klokken halv otte. Ikke
specielt tidlig for morgenfiskeri efter havørred på
denne årstid.
Vinden var mere frisk, end jeg havde håbet på og det
ville ikke være den store fornøjelse med fluestangen i
det vejr. Der for kom det bedste alternativ i brug. Den
lille 5,3” UL stang med kastevægt på 1-11 gram. Monteret
med et Favorit blink.
Det var tillige lavvandet så jeg vadede lidt ud. Kastede
skråt næsten langs med land. Efter kun to omdrejninger
på hjulet var der fast fisk! Sørme om ikke det var en
havørred. En lille tyksak omkring målet. Alt imens jeg
var ved at afkroge den, stod en havørred mere fri af
vandet lige ud for mig. Nåede kun at se plasket, men den
var i hvert fald ikke mindre end den første.
Desværre var der en del løs ålegræs i vandet og de
første kast efter den resulterede kun i græs på krogen.
Mærkede herefter ikke mere til ørrederne og det blev
yderligere til nogle hornfisk. Men også skønt at mærke
dem på let grej! Ud over fiskene var der utrolig mange
og store brandmænd i vandet.
Stadig mange hornfisk Mange forbander de langnæbbede ”musikål”, men jeg
synes nu, det kan være et sjovt og aldeles spændende
fiskeri. Specielt hvad angår fluefiskeriet. På flere
ture har det været en meget visuel og spændingsfyldt
oplevelse. I mange kast har jeg set hornfiskene i
overfladen, når de har jagtet fluen for enten kun at
nappe, dreje af eller en gang imellem sidde fast.
Selv om det har været fiskeri specielt efter hornfisk,
har jeg dog fået et par overraskelser i form af
springende havørreder midt på formiddagen. En dag ved
halv elleve tiden og sidst ved ni tiden. Selv om jeg
sidste gang kun stod omkring seks meter fra en plus to
kilos, der gik helt fri af vandet, var den forduftet
inden jeg fik fluen ind og lagt ud igen. Men området
blev et af de mest gennemfiskede den næste halve time…
Vinden var lidt imod mig. Overvejede om pladsen kunne
fiskes med fluestangen. Det kunne den, men det var
nødvendig at kaste over venstre skulder.
Der var allerede hornfisk i overfladen, men de var
umådelig svære at få til at bide på. Flere nap og
følgere var det, det kunne blive til fra ”musik ålenes”
side. Pludselig sprang en ørred helt fri af vandet. Hvor
skønt!
Skiftede de små hornfiske fluer ud med en større –
Banditten XL. Efter få kast over området var der fast
havørred! Fisken huggede hårdt og uden tøven. Selv om
det ikke var verdens største fisk, gav den en god fight.
Der var virkelig kæmpet for denne fisk og da den var i
en fin kondition kom den med hjem til ovnen. Flot blank
udenpå og inden i knaldrød i kødet. Der var i øvrigt
rester af let fordøjet børsteorm i fisken.
Tidlig onsdag morgen var vi klar til at køre til den
nordlige del af Fyn. Nærmere bestemt Hindsholm. Sammen
med seks andre fra Morsø Lystfiskerforening skulle vi
tilbringe resten af ugen med at fiske efter de fynske
havørreder.
Vejrudsigten var blevet vendt på nettet flere gange og
det så forholdsvis lovende ud.
Efter et besøg i en større grejbutik i Odense stod vi
ved fiskevandet omkring middagstid. Et pænt langt stræk
blev fisket igennem uden at se eller mærke fisk.
Torsdag morgen var solen i forårshumør og vinden
medgørlig på den valgte plads. Der var flere rev og
bunden syntes uendelig fantastisk. Vi gik og gik indtil
vi var uden for de sædvanlige ”parkeringspladser”.
Den jævne overflade blev brudt af flokke af marsvin, der
jagtede og flere gange blot få meter fra stranden. Det
kunne man godt forstå, når man begav sig ud i det våde
element, for det var bestemt ikke vadefiskeri, som vi
var vant til i fjorden. Dybden kom ret hurtigt!
Det var helt sikkert også marsvinenes skyld, at vi begge
skulle være heldige at fange en særlig fisk på
fluestangen. En lille sølvblank en med meget løse skæl.
Overraskelsen var stor, da det var en sild, der havde
hugget på min Bandit flue!
Kort tid efter var det en større fisk, der sprang lige
ud foran mig. Nåede dog kun at se plasket. Fluen
(Banditten xl) blev lagt ud over stedet, men vinden
drillede lidt. Jeg så hvirvlen i vandet blot omkring fem
meter ude. Endelig landede det hele perfekt. Det var
uhyggelig spændende! Ville fisken hugge og hvornår..
Fisken huggede hårdt og uden tøven. Den ville have
fluen! Straks sprang den fri af vandet. Det var skønt at
mærke spændingen i fluestangen. Fisken blev trods masser
af sten og blæretang kanet på land. Fluen sad i øvrigt
helt inde i munden og havde fat i gællerne. En dejlig
flidspræmie på 65cm og 2,6 kilo!
Selv om jeg fiskede ihærdigt og troede på fisk i masser
af kast, blev der ikke flere tilbud til mig. Hans Jørgen
fik sin flidspræmie på sidste fiskedag. En sølvblank
havørred på 70 cm tog SWC Kutling´en tæt på land.
Forbavsende at der ikke var flere fisk at se eller mærke
i området, for der var absolut kanon havørredvand!
Efter en lang vinter var det dejlig at
mærke en fisk for enden af linen. Det var flids præmier,
da jeg har været en del gange ude, uden at få noget
eller se fisk.
Så blev det endelig havørred vejr. Forår i luften og
solskin fra tidlig morgen. Det var dejlig at lufte
fluestangen. Se linen i luften, se den lande på vandet
og det lille ”plob” fra fluens fald i vandet. Følge
linen med øjnene ved indtagningen og spændt vente på en
opstramning…
Minsandten om ikke også det lykkedes! Fast fisk. Årets
først efter mere end tre måneders pause. Med fare for at
komme til at lyde kedelig var det ikke rekordfisk. Ingen
tykke blanke overspringere eller for den sags skyld ”en
ordentlig stak”. Men et par måls fisk og nogle under.
Den dejlige følelse af fast fisk bragte glæde og gav en
rigtig skøn fornemmelse. Igen at være en del af naturen.
Fiskene huggede i øvrigt på en ny model pink rejeflue.
Men de havde nok hugget uanset hvad.
Jeg glædede mig over at se lærkerne hænge og synge i
luften. Hvor privilegeret! Dagens anden skønne oplevelse
kom, da jeg så hele tre rådyr komme svømmende mod mig.
En buk i selskab med to damer. Hvor fantastisk! De havde
krydset bugten og syntes måske, at græsset synes
grønnere på den anden side. Igen en unik oplevelse!
PS: På et af billederne ses hvordan isen har flyttet
rundt på en af de store sten.
De seneste år har vi med stor succes dyrket natfiskeri i
Vejle fjord.- Især under fuldmåneperioden i Januar og
Februar måned, hvor børsteormene normalt sværmer.- Nogle
aftener har vi fået flere fisk end mange fanger på en
hel sæson.- Naturligvis mest nedgængere og grønlændere
mellem 30-45 cm. Men også enkelte virkeligt flotte
blanke fisk mellem 50-60 cm.
Dette fiskeri har jo af gode grunde være umuligt i år.-
Men da jeg de seneste par gange ved fjorden havde
observeret flere børsteorme i vandet og i fiskene, så
kunne det ikke gå helt galt også at prøve her i Marts
måned.- Og der er jo kun få dage til fuldmånen.
Jeg luftede tanken om en aftenstur til Peter „Hyp” og
Jan Hjort.- De var straks klar.- Peter har tidligere
oplevet dette facinerende fiskeri sammen med os, men dog
aldrig været heldig at tage de mange fisk om natten.-
Jan havde derimod aldrig fanget havørred, men flere
gange gjort forsøget.- Jeg lovede ham imidlertid at han
ville fange sin første fisk, men det ville blive „dyrt”
for ham, når han fik sin første fisk.
Vi var ved vandet kl. Ca. 18.00.- Stadigt lyst, og Jan
og jeg startede sammen.- Jan med Wobleren „limfjordens
skræk” og jeg med bombarda monteret med det gode gamle
og rig, børsteormen „den lange sorte” og DM rejen.-
Efter meget få kast havde Jan et godt hug og efter endnu
nogle få kast fik han sin første havørred.- Godt nok en
undermåler på ca. 15-20 cm. Men en havørred var det, og
så var øllet og aftensmaden reddet for os andre :o)
Undertegenede have ikke et hug, men trøstede mig med at
det nok skulle komme når mørket sænkede sig.
Peter var også startet op med bombardaen.- Rigget bestod
af „den orange forfærdelige” og børsteormen „den lange
sorte”.- Efter kun 2 kast havde han det første hug, men
ikke fast fisk.
Mørket sænkede sig og nu gik der en times tid hvor intet
skete.- Flere pladser blev prøvet af, men pludseligt
fandt vi fiskene, og så gik det ellers stærkt.
Peter havde flere hug og fik flere fisk, deriblandt en
fin fisk på 63 cm. Og 2 kg.- Peter havde set den springe
helt frit af vandet og kastede efter den nogle gange og
endeligt tog den „den lange sorte”.- Peter havde en
rigtig god fight og en flot blank fisk kom i land og
hjembragt.- Lidt slank måske, men helt mørkerød i kødet
og en udmærket spisefisk.
Undertegnede gik længere ude og fandt også fiskene.-
Flere/mange undermålere og grønlændere mellem 40-45 cm.,
samt nedfaldsfisk kom på land men alle genudsat.-
PLUDSELIGT faldt HUGGET.- Det var så kraftigt at jeg
tænkete at NU MÅTTE DEN STORE ENDELIG VÆRE DER.- Fisken
startede med et kæmpe spring helt ud af vandet, og selv
Peter og Jan kunne høre plasket på ca. 200 meters
afstand.- En god fight startede, men desværre gik
„gassen” hurtigt af fisken, og var nok klar over at det
endnu en gang drejede sig om en nedfaldsfisk.- Efter et
par minutter gik den i nettet og jeg kunne ganske
rigtigt konstantere at det var en tynd fisk på ca. 75
cm. Men dog blevet meget blank.- Den satte jeg mit navn
på og glæder mig til at fange igen om et par måneder :o)
Vi havde en pragtfuld aften/nat med mange fisk.- Dog
ikke så mange som flere gange tidligere, men dette
skyldes måske det meget blanke og spritklare vand og
helt stille vejr.- Vi prøver igen snart.- I hører
nærmere.
ENDELIG gik isen flere steder i det
østjyske sidste uge.
Lørdag skulle så være premiere dagen for denne sæson.-
Ingen af gutterne kunne dog deltage så jeg kørte alene
og det skulle blive en kanon-premiere.
Efter en del „gearstangs-fiskeri” fandt jeg endelig
fiskene.- Gik med bombarda og flue og havde nogle
forsigtge hug, flere følgere men ingen fast fisk.-
Skiftede til „Limfjords-wobleren” og så skete der ellers
noget.- Den kan de åbenbart heller ikke stå for på
østkysten.- Det blev til rigtigt mange fisk i hånden,
naturligvis mest undermåls fisk og ret så store
nedfaldsfisk, men også et par pæne grønlændere mellem 42
og 45cm.- Mistede dog et par særdeles gode fisk, hvoraf
den ene stod ud af vandet umiddelbart eftter hugget og
her var der ikke tale om hverken grønlænder eller
nedfaldsfisk.- Alt blev dog genudsat.- Men en pragtfuld
dag med masser af action.
Søndag
Efter de 2 gode men mistede fisk skulle der tages
revance og efter min beretning lørdag aften var både
Peter „Skum” og Peter „Hyp” helt klar om søndagen og
„bussen” gik østpå.
Vi startede ved højvande.- Fiskeriet gik lidt trægt i
forhold til dagen før, men lidt undermåls fisk kom der
da på land.- Vi havde faktisk mange og ikke mindst gode
hug men ingen seriøse fisk kom på land.- Vandet var
klaret noget op og vinden taget til, måske derfor ikke
så megen aktivitet.
Peter „Hyp” havde nok i desperation sat en ophænger på,
som vi flere gange nok har „beundret” men da kun p.g.a.
bindestilen.- En flue kun en tåbe kunne finde på at
binde for enden af linen og som vi andre aldrig
nogensinde kunne finde på at bruge.- Et „rædsel” af et
kæmpe dyr i skrigende orange, lavet som en „kanin-gummibens-zonker-goldhead”
i str. 5.0 (eller måske lidt mindre) men pludselig stod
han med fleks på klingen.- Og om ikke fisken havde taget
„dyret”.- Peter „skum” og jeg blev enige om at fisken
måtte have været syg eller blot meget sulten efter at
have siddet i garn nogen tid.- Se iøvrigt foto.- Men en
flot blank grønlænder på 47 cm. Kom på land og hjembragt
til Peters berømte „kineser-fiskegryde” som han pralede
med, men som ingen endnu har smagt.- Vi glæder os
Peter!!!
Peter „Hyp” fik yderligere et par undermåler og havde et
par rigtigt gode bud på fisk som begge trak alvorligt
line af hjulet, inden de slap krogen (Måske fik de fat i
„dyret” og skyndte sig at spytte skidtet ud).- Også
Peter „Skum” fik jævnligt en undermåler eller to, men
havde ikke kontakt med større fisk.
Undertegnede gik ligeledes og fik lidt småfisk, og gik
stadig og drømte om de mistede fisk dagen før, og sidst
på eftermiddagen kom det forløsende hug helt ude i
kastet.- Fisken startede med et kæmpe spring, og dernæst
et udløb som næsten tog pusten fra mig.- Kunne straks
både se og mærke at der her ikke var tale om
nedfaldsfisk.- En utrolig stærk fisk som jeg egentlig
troede var større end den var (nok fordi man er lidt ude
„af form”).- Efter en meget god figt gled den endelig i
nettet og en knald blank overspringer på 2,6 kg. Fordelt
på kun 62cm. Var en realitet.
En pragtfuld weekend med masser af fisk.
Håber nu blot at den elskede Limfjord snart må blive
helt fri for is, så vi kan komme i gang her.- Glæder mig
til at ser jer alle på Mors.
Først vil jeg lige benytte lejligheden til at sende
en hilsen til alle jer derhjemme....
Håber snart isen og vinteren forsvinder, så det kan
blive forår og dermed godt fiskevejr til jer alle!!
Det hele startede en morgen, hvor jeg havde besluttet
mig for at prøve den lokale RIVER Down under.
Jeg fik rigget til med nogle fisk jeg havde købt i en
lokal fiske handler.
De første timer fangede jeg først et par mindre Catfish
og mistede også et par stykker inden jeg fik kontakt til
noget større. Jeg fightede ca fisken i et kvarter inden
min 0,17 fireline ikke kunne være med længere... Snørren
sprang!! øv øv...På den igen og en halv time efter havde
jeg fisk igen, igen en catfish ( 2,1 kg ) dagens
største. Jeg fangede ialt 7 denne dag, hvor både
regnvejr og sol stod for dagens vejr!!
Knæk og bræk til jer andre derhjemme
Martin Kjær Andersen
Sønnen kom hjem efter endt militærtjeneste.- Det er jo
ikke meget vi har set til ham de sidste 12 måneder, og
derfor det skulle det „fejres” med hygge, jagt og
fiskeri.
Lørdag morgen var vi først ude at kigge efter
kronvildtet, men de var desværre ikke „hjemme”.- Dernæst
tog vi på en lokal sø efter gedderne.- Silden var igen
fundet frem og vel ankommet til søen blev der boret
flere huller så vi kunne fiske på forskellige dybder.-
Vi startede på ca. 1,5 meter vand som sidst, og
Christophers sild var ikke kommet halvvejs ned før den
første sad der.- Nu gik det ellers stærkt og jeg
oplevede det mest hektiske geddefiskeri nogensinde,
således at vi til sidst ikke havde tal på dem længere,
men 20 stk. Mellem 3-9 kg. Blev det da helt sikkert til,
om ikke flere.
Endeligt slap sildene heldigvis op, men nu var vi også
godt kolde og trængte til at komme hjem til suppen der
ventede.
Christopher er ikke den mest ivrige lystfisker (han er
mere til jagt) men dette her fiskeri tændte ham helt
vildt.- Det er nu også spændende at fighte en 5-9 kg.
Gedde på en 3 fods stang, og endelig få den op til
hullet.- Dernæst at få den forsigtigt „lusket” op uden
den tager skade og hurtigt tilbage igen.
Desværre var der 4 fisk som havde taget silden så
forsigtigt at vi ikke bemærkede det på floddet.- De
havde slugt agnen så meget at de måtte aflives, men så
var det jo min tur til at få fiskefrikadeller i
fryseren.- Foresten lavet efter Peters berømte
opskrift.- PS!! Arbejdet med det tog det halve af
natten.
Gedderne skal have fred fra nu for silden.- Selvom vi
kun bruger enkeltkrog, så sluges den nogle gange for
dybt til at kunne redde fisken.- Næste gang der skal
fiskes gedder, vil vi bruge store jigs eller blink, så
går det nok.- Det bliver spændende.- Måske får I så en
rapport om dette fiskeri.
Men efter alt dette „Gedde halløj” skulle der nu fiskes
målrettet efter aborrerne, som i de „gode gamle dage”
hvor der var is hver vinter (så vidt jeg husker).
Vi har efterfølgende prøvet adskillige søer her i det
midtjyske som alle har en særdeles stor bestand af
aborrer.- Desværre uden nævneværdige resultater.- Måske
fordi søerne her er for flade/lavvandet og uden de
stejle skrænter og dybe vand som fisken ynder at opholde
sig på???? Er der nogen som har nogle gode ideer om
hvordan vi får dem i tale så vil vi gerne have et praj.-
Alt (næsten) er forsøgt.
Desperate tog vi derfor til det østjyske, hvor jeg
tidligere (for mange år siden) har oplevet kanon-fiskeri
efter aborrer fra isen.
OG vi oplevede tidligere tiders kanon-fiskeri.- Vi var 3
mand, Peter, Torben og jeg, som var bevæbnet til
tænderne med bor og grej, og fik omkring 150-200 fisk i
løbet af få timer.- Bemærkelsesværdigt var dog at ingen
af fiskene var over 20 cm. Så alle blev genudsat.- Alle
fisk blev taget på Bergmans specielle is-pirk på 12 g. I
farverne Sølv og Sølv/Guld.- Flere andre var på isen den
dag, men fik ikke nævneværdigt så mange fisk.- På trods
af de små fisk havde vi en kanon-dag , for der skete jo
noget for enden af linen hele tiden.
Nogle få dage senere da lufttrykket havde sneget sig op
til 1020 tog jeg selv en fridag.- Nu måtte de store være
til at få i tale.- Ganske rigtigt.- For hver 10. Lille
aborre var der fin fisk mellem 300g.-800g. Og jeg tog 3
fine fisk med hjem til aftensmaden, og der er nu ikke
noget så godt som en god aborre fillet stegt i smør og
med kartofler og persillesovs til.- Næsten bedre end en
god ørred fra kysten :o)
Som I ser er der mange oplevelser at få, selvom vandet
er „stift” på kysten.- Det er bare med at komme afsted
og ikke sidde og hænge med hovedet.
KNÆK & BRÆK
Dion
(NB. 2 af billederne er taget
med et mobilkamera og derfor i 640 x 480 pixels. mvh.
webmaster)
Tiden skal
jo gå med noget fornuftigt indtil vandet igen bliver
flydende på kysten.
Gedderne og abborerne skulle prøves.
Isboret blev derfor fundet frem af gemmerne og slebet
efter alle kunstens regler.- Heldigvis har naboen en
havedam, så boret kunne lige afprøves inden slaget
skulle stå.- Det viste sig at det ikke her helt enkelt
at slibe sådan et „dyr”.- Selvom den blev kniv skarp, så
„bed” den overhovedet ikke i isen og jeg blev nødsaget
til at kontakte en proff. Værktøjssliber.- Igen til
havedammen i nattens mulm og mørke og nu virkede den som
aldrig før.- Herligt.- Håber ikke jeg kom til at bore
igennem havedammens membran :o)
De små sild hele sild som vi havde fanget sidste år blev
„gravet frem” fra bunden af fryseren.- De var egentligt
beregnet til hornfiskene i Maj, men de havde en perfekt
størrelse til gedderne.- Det varme tøj og støvler blev
også fundet frem og afsted det gik til en midtjysk sø.
Denne tur var kun tænkt som en rekognoseringstur for at
finde gedderne til dagen efter, hvor Peter og jeg havde
aftalt at det store slag skulle finde sted.- Efter mange
huller i isen lykkedes det endeligt at finde fiskene og
det blev til 3 flotte fisk på ca. 3, 5 og 6 kg. Og de
svømmer stadig i det kolde vand.- En herlig dag.
Dagen efter kørte vi til søen.- Ved ankomsten viste det
sig at jeg havde glemt „harboøre-habitten” og måtte
tilbage efter den.- Peter blev sat af og fik en grundig
information om hvor han skulle starte, nemlig Ca. 2/3
ude på søen, hvor det ville være dybest.- Da jeg kom
tilbage ser jeg at han kun var gået 1/3 ud på søen, hvor
der kun er 1 meter vand.- Ok han var dog lidt undskyldt
idet han havde deltaget i en jagtfest aftenen før i den
lokale jagtforening.
Jeg gik ud for at fortælle ham at dér hvor han fiskede
var der alt for lav-vandet, men stor blev min
forbavselse da jeg ser han står og fighter en stor
gedde, og foran ham lå en fin 3-4 kg. Gedde som desværre
havde slugt krogsættet totalt og nu måtte ende sine dage
som fiskefrikadeller.
Peter fortæller at han på vej ud over isen havde set et
gammelt hul og troede det var her jeg havde været dagen
før og omgående han fik sænket silden i hullet faldt
hugget og fisken gav en fin fight på det relativt lette
grej han havde medbragt.- Efter han havde „opereret”
krogen ud af svælget blev der sat en ny sild på
forfanget og igen var der omgående fisk, som han nu stod
og fightede.-
Til sidst blev den endelig træt og kom op til hullet
hvor jeg fik fat i gællerne og med lidt hjælp af
fangstkrogen blev den forsigtigt trukket op af hullet.-
Til trods for at boret laver et ca. 15 cm. diameter hul
i isen var det kun lige med nød og næppe fisken kunne gå
igennem hullet.- En kanon flot og tyk fisk som vi skød
til mellem 8-9 kg. – Hurtigt blev den afkroget og
„stoppet” ned i hullet igen.- Behøver jeg at fortælle at
Peter var lykkelig????.- Ikke blot var det hans første
„is gedde” men også hans største gedde indtil dato.
Nu ville jeg også være med til festen og begyndte at
bore hul blot 5 meter fra Peters hul.- Jeg var lige
blevet færdig med hullet da Peter igen havde fast fisk.-
Helt utroligt..- Op kom en fisk på 3-4 kg.- Denne kunne
han dog selv klare.
Nu gik der ca. ½ time hvor Peter mistede endnu et par
fisk.- På trods af at jeg prøvede flere huller lige
omkring ham havde jeg ikke eet eneste hug.- Det var
åbenbart det „magiske” hul han der havde fået lavet.
Så gik der lang tid hvor intet hændte.- Peters flod
havde hele tiden ligget ubevægeligt.- Så ville han lige
prøve et andet hul og løfter stangen for at spinne ind,
men så var der pludselig liv i den anden ende af linen,
og en lang og tung fight begyndte, men til sidste kom
der et „uhyre” op til hullet.- Jeg fik igen fat i
gællerne og trak forsigtigt dyret op på isen for hurtigt
at få den afkroget.- Det viste sig at også denne
desværre havde slugt krogene totalt og også denne gedde
er nu lavet om til Peters berømte frikadeller (Glæder
mig til at smage dem).- Hvordan gedden kunne tage silden
uden vi kunne bemærke det er en gåde, men den havde
åbenbart stået med silden i lang tid og har derfor slugt
hele krogsættet.- Fisken vejede iøvrigt 7 kg. Rent.
Endnu en kold men pragtfuld dag.- 4 flotte fisk til
Peter og ikke eet eneste hug til undertegnede, men sådan
går det jo nogle gange.- Har dog planer om at tage
frygteligt hævn næste weekend :o)
Endelig kunne det blive til en dag med en
smule solskin efter laaaang tid med vejrlig nærmest gråt
i gråt. Frisk østlig vind, go´vandstand og sol i
bølgerne. Skøn Decembervejr.
Jeg var ved vandet omkring middagstid og efter kun en
halv times fiskeri var der bud efter fluen - ja, min
trofaste vinterflue Pink Glimmerreje. Et par
undermålsfisk kastede sig over fluen og en enkelt sprang
af igen. Herligt - selv om det var småfisk. Fiskede
videre rundt til næste spids, der lå længere væk.
Pludselig var der igen bud efter fluen. Denne fisk var
over mål og anslået til 45 cm og let farvet.
Ude over revet anede jeg en "forkert" bevægelse i vandet
og var straks klar over, at der var fisk i farvandet.
Fik trods vinden lagt fluen nogenlunde tæt på. Efter kun
tre til fire træk i linen var der fast fisk. Hvor
herligt! Denne fisk var helt "vild i varmen" og sprang
flere gange næsten en meter fri af vandet. Den var
sølvblank og igen anslået til 45 cm. Den fik som de
andre friheden igen. Så en enkelt fisk mere, der sprang
helt fri af vandet, men den var for langt væk.
Et par skønne timer ved vandet. Og selv om det var
mindre fisk, gjorde det ikke glæden mindre! :-)
Efter godt 1 måneds pause fra fiskeriet
var det tid til at få støvet fluestangen af igen. Og da
lejligheden bød sig i form af tidlig fri fra arbejde og
godt, solrigt og mildt decembervejr var det bare med at
komme af sted. Aften forinden havde jeg luret muligheden
i vejrudsigten og havde derfor bundet en variant af Pink
glimmerreje, som jeg aldrig før havde prøvet at fiske
med. Den skulle "søsættes" på mit sædvanlige
vinter-hotspot på Nordmors. Og der gik heller ikke lang
tid, inden der var fisk på den. I alt 6 fisk fik jeg
fanget og genudsat. Herudover mistede jeg 3, hvoraf den
ene var hen imod de 45 cm og blank (mistede den ca. 4
meter foran mig pga. ødelagt krogspids - herefter
fiskede jeg med alm. pink glimmerreje den sidste ½ times
tid). Jeg havde der for uden 2 - 3 hug. Første fisk blev
landet kl. 13.25 og sidste fisk blev fanget kl. 14. 50 -
stoppede fiskeriet kl. 15.....dvs. godt 1½ times
fiskeri. Jeg fik nogle af fangsterne og de tabte fisk på
video. God fornøjelse - selvom det ikke er kæmpe fisk.
Efter at søndagens morgenbrød var købt,
gik turen straks til Sydmors. Efter 3. kast var der fast
fisk – og en af de gode af slagsen! En flot blankfisk på
53 cm tog adskillige hidsige udløb. Den havde absolut
ikke lyst til at overgive sig, men efter en herlig
søndagmorgenfight fik jeg den kanet på land. Og solen
var efter ca. 3 ugers konstant gråvejr begyndt at
skinne. Og så på en flot fisk!! Så kan det da vist ikke
blive ret meget bedre. JO. Efter nok en halv time fik
jeg nok en pæn fisk på 51 cm. Forinden 3 genudsættere.
En herlig morgen!!! Om eftermiddagen gav en lille tur i
den gyldne time nok 3 genudsættere plus endnu en flot
fisk på 53 cm. Denne gang i Sydthy. Det er efter sådan
en dag ved fjorden, at man kan gå glad og stortilfreds i
seng – klar til en ny uge.
2 gode ørreder som er fanget fra kajak.
Da første ørred huggede gik jeg på land for ikke at jeg
skulle drive for langt ud på fjorden. Jeg fiskede så 15
min fra land, hvor det blev til 2 farvede fisk på 43, og
54 cm, de fik begge friheden igen. Der var også lige en
undermåler der skulle på land. Da jeg padlede tilbage,
tog jeg lige en kast på et pynt, og der var bid med det
samme. Fin ørred på 57 cm og flot blank. Den blev
fightet og ”landet” medens jeg drev i kajakken…
Hejsa
Var en tur ved vandet i blæsevejret. Startede ud med en
undermåler. Rart at mærke liv for enden af linen.
Fiskede mig videre og lagde fluen ud mellem nogle sten,
der netop lige var dækket af vand. Anede pludselig en
svag bølge, der gik modsat de andre og jeg var straks
klar over, at der var fisk bag fluen. Den drejede dog
af. Næste kast kom, trods den kraftige bagvind til at
ligge perfekt over samme sted igen. Denne gang kunne
fisken ikke modstå fristelsen og huggede fluen! Skønt!
En flot farvet hanfisk, der efter kort fotosession fik
friheden igen. Anslået til omkring 50 cm. Den huggede på
Banditten XL omkring Sydmors. Afslutningsvis blev det
til en lynblank målsfisk, der var mere over vandet end
under :-) Mistede yderligere en. En skøn måde at holde
varmen på..
Knæk og Bræk
Susanne Worm
Hej.
Hermed et par forsinkede fangsrapporter og en frisk med
tilhørende billeder.
Alle fisk er fanget på Vestmors på pink glimmerreje
fisket som ophænger efter bombardaflåd.
Om søndagen under ørreddagene i september fik jeg en
fisk på 49 cm.
Sidst i oktober havde jeg en rigtig god tur, hvor jeg
fik 2 undermålere, 1 steelhead på 42 cm samt 3 på
omkring 50 cm, hvoraf de 2 var farvede.
I starten af november havde jeg endnu en god dag på
kysten med 3 undermålere samt en blankfisk på 56 cm, der
blev kroget blot 5 m. fra land efter et mislykket kast
på tværs af kysten. Dagen var ekstra spændende, fordi
jeg ved en af de mange gode rev på kyststrækningen
fiskede til en stor stime af store fisk, som konstant
fulgte efter både fluer, spinner og blink uden at de dog
bed på.
Hej,
Efter at det flere gange bare er blevet ved tanken, har
jeg på de seneste fisketure kun fisket med fluestangen.
Om end det er lidt svært, at finde rytmen igen i
kastene. Men glæden ved igen at få fisk på dette grej,
overskygger alt det andet
Første fisk over målet på ca. 45 blev belønnet med
friheden. Men den næste på 46 cm kom med hjem. Fanget på
Pink Glimmerreje på Sydmors.
Jeg så først fiskene da linen landede på vandet. Det
hvirvlede rundt. I næste kast var der tilgengæld fast
fisk. Jeg stod kun lige i vandkanten og alle var max 10
meter fra land.
Knæk og bræk
Palle og jeg havde fisket i ca. 3 timer,
uden at have set eller mærket noget, da jeg havde en
efterfølger. Et par kast efter fik jeg en undermåler, nu
var Palle også kommet til, han havde også nogle hug. Så
fik jeg et godt hug, og den var hel vild, den tog 4
vilde spring og udløb, inden Palle kunne nette den.
Efter den var målt, gik Palle ned og krogede en på samme
størrelse, den så ud til også, at være helt blank, men
den stod desværre af efter efter kort tid. Vi fik
yderligere 7 undermålere inden det døde ud.
Hej
Her et par fine fisk fra medio oktober. Henholdsvis 50cm
og 1400g og 55cm og 1850g. Den største havde fortrinsvis
hundestejler i maven, mens den anden ikke havde noget
genkendelig.
Fisken på 55 cm gav desuden en af de korteste fights,
jeg endnu havde oplevet, idet den kom og tog wobleren
ca. en halv meter fra stangspidsen og nærmest sprang på
land! Jeg nåede i en brøkdel af et sekund at se en
skygge følge med og i sidste øjeblik inden wobleren
nåede strandkanten, tog fisken den.
Begge fisk taget omkring Sydmors på henholdsvis den
"magiske" wobler P & P og fluen Banditten XL.
Der har været pænt med fisk den sidste stykke tid. Mange
har stået uhyggelig tæt på land. Vadning har absolut
ikke været nødvendig!
Knæk og Bræk
Vi vil lige dele en kanon fiske oplevelse på med jer,
fra jeres skønne fiskevand på Mors. Et dejligt minde fra
efterårsferien 2009 - mon ikke der bliver noget at
fortælle om når de kommer i skole igen :-)
Fangstbeskrivelse:
Da vi i slutningen af efterårsferien, besluttede at
besøge mormor og morfar i deres sommerhus i Ørding
ferieby på Mors, var det fiskegrejet som vores 2 sønner
stillede frem ved bilen. Vi var knapt ankommet og fået
vores eftermiddags kaffe onsdag d. 14-10-2009, før
fiskegrejet var pakket ud og gjort klar. De 2 brødre
Nicklas på 13 og Mathias på 11 begav sig de f å 100 m
ned til stranden. Efter en halv times fiskeri udover den
noget sandede bund, besluttede Nicklas sig for at gå
lidt længere hen af stranden hvor der var nogle små
sten-diger på stranden og nogle områder med blank
overflade (det viste sig senere at være ålegræs der stod
tæt på overfladen) - andet kast lå henover totten med
ålegræs og da den var kommet godt og vel fri af planten
faldt hugget hårdt og kontant, tilslaget fladt prompte
og fast fisk var en realitet - kun 10m fra land.
Efter ca. 10 min fight hvor den livlige havørred flere
gange tog et pænt udløb fik han kanet fisken ind i
vandkanten (alle de fiskefilm han efterhånden har set
har alligevel sat sine spor), i samme øjeblik sprang
linen ½ meter over fluen !! panikken bredte sig -
lillebror Mathias var i mellemtiden kommet til og med en
snarrådigt spring ned i vandkanten fik han hænderne
under den flotte fisk og skubbet den godt op på stranden
- i sikkerhed . . . . Pyha, det var tæt på.
Godt han blev på land og fik fisket det nære kystvand af
inden han vadede ud og skræmte fisken.
Efter at have sundet sig og nydt glæden over den flotte
fangst, gik turen hjem til mormor og morfar's sommerhus
hvor den flotte fangst blev beundret og målt og vejet
til 64 cm og 2,65 kg - en flot debut på sin første
havørred i fjorden og så endda på en hjemmebundet og
selvkomponeret reje-flue.
- Sikke en debut på havørred på kysten - jeg tror der er
født endnu en ivrig kystfisker :-)
Billede:
Fanget af:
Nicklas Kirk Østergaard-Andersen
Grej:
Ron Thomson Rephlex 9' fluestang #7/8
Okuma Airframe hjul 7/8
Hjemmekomponeret reje-flue ala Magnus i orange grizzly.
Jeg tror fiskegrejet kommer med til Mors fremover :-D
Knæk og bræk
Med venlig hilsen
Torben Østergaard-Andersen, Vinderup
(Klik på billedet for stort billede)
Dato:
14. oktober
2009
Art: havørred
Cm: 56
Vægt: 1,610 kg.
Agn: Stripper
Område: Nordmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Hej.. I dag sidst på eftermiddagen,tog
jeg på fisketur i det dejlige solskinsvejr.
Jeg havde ikke været der ret længe,inden der var
bid.Kl.ca 16.30 fangede jeg
en havørred med en stripper 56 cm. og 1610 gr. på
Nordmors.
Thorvald O.
3 Fynboere og 1 jyde – 3 dage og 1 fisk,
Min gode ven og kunde Jørgen fra Fyn ringede til mig og
spurgte om jeg kunne arrangere en forlænget weekend for
ham og hans to gode kunder og kammerater.
Det var ikke noget problem og hele seancen udspillede
sig i den forgangne weekend.- Dog med bange anelser da
jeg så vejudsigten, hvilket kom til at holde stik.
Det hele startede dog rigtigt godt.
Planen var at vi skulle mødes på P-pladsen ved
Vildsundbroen fredag kl. 14.00 og derefter køre direkte
til én eller anden god kyststrækning som burde holde
fisk.
Forinden havde jeg et ærinde i Roslev….. Noget med nåle
osv. men var færdig kl. 12.00 og havde så en times tid
til lidt fiskeri.- Kørte til én af mine gode gamle
favoritpladser på Salling siden.- Jeg var ikke en gang
kommet ned til vandet før jeg spottede de første fisk.-
Vandet nærmest kogte af fisk.- Monterede hurtigt den
lille 5,5 fods med en mepps 3, og der var fisk i første
kast og sådan fortsatte det på hele strækningen.-
Besluttede at stoppe således at ”gæsterne” også skulle
have en chance for fisk ved ankomsten.
Fik dem hurtigt omdirigeret til det nye mødested og
efter en times tid ankom de 3 fynboere. Holdet bestod af
”Kaffe” Jørgen, Mogens og Phiil
Efter velkomsttale og lidt/meget instruktion kom vi alle
i gang med fiskeriet og alle fik fisk, på nær Jørgen
selvom han kæmpede som en gal med både wobler og
bombarda.- Han havde Ikke et hug.- Efter et par timer
fortsatte vi til næste hot-spot og også her var der
fisk, og Mogens fik en rigtig flot fisk på 47 cm. Og 1,2
kg. og humøret var højt.- Vi andre måtte nøjes med nogle
undermålere…. Bare ikke Jørgen, som ikke mærkede det
mindste.
Lørdag Morgen var alle klar og humøret højt efter
gårsdagens succes-fiskeri…. Næsten… Det havde været lyst
i ca. ½ time før folk havde snøvlet sig sammen til at
være klar.- Afsted kom vi da.- Mange pladser blev
affisket men kun 2 forkølede underemålere kom på land og
et par hug af småfisk .- Hele Nordkysten var som
støvsuget for fisk.- Alt og alle pladser blev prøvet men
uden resultat.- Selv et desperat forsøg på Thy-siden gav
intet resultat.
Lørdag aftens fodboldresultat reddede dog dagen.
Søndag morgen var folk dog mere klar og vi kom af sted
til tiden.- Dog uden Phiil som havde fået akut
maveonde.- Nogen talte om dårlige limfjordsøsters, men
det passer ikke for jeg fik selv ca. 10 stk. Minimum.-
Fynboere ved ikke hvad der er godt :o)
Vi ankom til vandet og der skete ikke en dyt.- Ikke én
eneste fisk blev spottet og ikke eet eneste hug, og
sådan gik det på alle pladser som blev besøgt.
Kl. 12.00 hentede vi en noget bedre Phiil på Søbugtens
B&B og besluttede at vi ville slutte af hvor vi
begyndte, nemlig på Salling.- Vi delte os op i 2 hold.-
Phiil og jeg nær et toilet og Jørgen og Mogens ”lidt fra
alfervej”.- Resultat: Ikke eet eneste hug, og ikke én
eneste spottet fisk.- Phiil og jeg mødte endda 3 lokale
som hver for sig fortalte at de havde fået mange og
nogle gode fisk om fredagen.- Om Lørdagen havde de alle
set utroligt mange fisk, og derimellem endog MEGET store
fisk, men ikke eet eneste hug og om søndagen, hverken
havde set eller mærket fisk????????. - Sådan kan og skal
fiskeri være.- Kan man ikke acceptere disse vilkår så
skal man finde sig en anden hobby/livsform.
Ser dog at nogen alligevel har fået flotte fisk på både
Syd- og Nordmors over weekenden, men Det må have været
”uheld” eller ”dygtighed” – Nogen kommentarer til
Weekendens fiskeri?????
Med lystfiskerhilsen
Da det var fint vejr her i lørdags, ville
jeg ud og se, om det kunne blive til en enkelt havørred.
Efter en time tids fiskeri uden at mærket noget,
skiftede jeg plads. Det var et godt valg. Efter at jeg
havde fået en undermåler, var der bud efter fluen samme
sted. Jeg troede først, at det også var en undermåler,
men det viste sig ,at det var en på 48 cm. som var
kroget i gællerne, og derfor ikke kunne genudsættes. Det
blev til 5 undermålere mere i løbet at eftermiddagen.
Gullestrup fiskeklub havde i år henlagt
vor efterårstur til Mors.
Vi var denne gang kun 6 deltagere som bestod af Jens, og
formanden og undertegnede Dion
Indkvarteringen var nøje udvalgt af formanden.- Der var
simpelthen lejet et dejligt sommerhus beliggende næsten
direkte nabo til Vildsund Færgekro (Sidstnævnte var
næppe et helt tilfældigt valg) og med en pragtfuld
udsigt til fjorden og ikke mindst Vildsundbroen.
Vi ankom Torsdag aften og der skulle fiskes igennem til
Søndag middag.- Der blev hurtigt pakket ud og køjerne
valgt.- Så kunne det ikke gå hurtigt nok til Fjorden.
Vi delte os op i 2 hold og p.g.a. tidsnød faldt valget
på den nordlige del af Mors.
Der blev hovedsagelig fisket med fluestang og en enkelt
deltager valgte bombardaen og flue.
Næsten alle deltagere fik fisk og resten så eller
mærkede fisk.- Dog ingen fisk over målet. Men nu var vi
kommet i gang og humøret var højt.
Fredag morgen var alle klar, og nu ville vi gerne snart
se en god fisk.- Alle sejl blev sat.- Selv forstærkning
blev tilkaldt.- Det drejede sig om Peter ”Hyp” som havde
fået ”udgangstilladelse” og kom os til undsætning fredag
middag (Jeg tror nu nok at det var rygterne om krobesøg
som trak mest). Peter tog direkte til den sydlige del af
Mors og havde medbragt bombardaen og flue.- Peter fik
flere fisk og heriblandt en skønhed på 2kg. Rent.- En
rigtig flot fisk som han kunne være bekendt.- Det viste
sig senere at det blev Peter som fik weekendens største
fisk, og dermed også dømt til at give Whisky næste
klubaften.
Også fredag havde alle deltagere fået, eller mærket
fisk, så der var højt humør om aftenen og klokken blev
”sent” inden vi gik til køjs.
Lørdag morgen skulle slaget stå.- Holdet spredtes for
”alle vinde”.- Formanden og jeg prøvede et par pladser,
men intet skete.- Indtil nu havde jeg udelukkende fisket
med bombarda og flue, og formanden kun med fluestangen.-
Ved næste plads ville jeg lige prøve ”mini-spinden” og
et lille blink.- Det var et godt valg for allerde i
første kast var der fast fisk.
Herefter oplevede vi et reelt ”Bonanza-fiskeri” med fast
fisk , hug, eller følgere i næsten hvert kast.- De
fleste undermålere men ind imellem også flotte fisk.- De
fleste fisk blev taget på spin og wobler og kun enkelte
på fluen.- 2 pæne fisk blev hjemtaget på h.h.v. 1,7 og
1,56 kg. Og det var undertegnede som var så beskeden.
Sidste dag søndag, valgte formanden og jeg en anden
plads, også her gik det som Lørdag.- Vi havde rigtigt
mange fisk på land, men alt blev genudsat.- Det tegner
godt for den kommende weekends fiskekunkurence.
Det blev måske den mest succesfulde ture i foreningens
historie, hvad angår mængde af fisk og hele weekenden
havde vi jo som bekendt ”kanon-vejr” – På nogle pladser
næsten for godt vejr.
Tak for en god tur og godt kammeratskab.
Med venlig hilsen
Dion Mørup
Ps. det første
billede af den 10 armede blæksprutte er ikke taget ved
Limfjorden ;-)
Hej
Pensionisterne fra Silkeborg har slået til igen. For
godt og vel 2 uger siden bragte MORSØ LYSTFISKERFORENING
på deres hjemmeside/fangstrapport en omtale af min
hustru gennem 45 år, nemlig fangsten af en flot
kystørred på hele 2,5 kg.
Med andre ord Bente havde " håneretten" i godt og vel 2
uger. Forannævnte blev der imidlertid lavet om på. 22.
september gik turen igen til Skive Fjord.
Resultat - 3,- kg sharp, fordelt på 68 cm.
Klokken var 11,15, ligesom midlet igen var en Boss-blink
på 8 gr.
Så, nu er der RO på, så længe det varer.
Den interne, intense konkurrence fortsætter uanfægtet.
Mange hilsener til MORSØ LYSTFISKERFORENING fra
Hej
Hermed et par billeder af 47-50 cm´s fisk. Vægten
omkring 1,3 til 1,5 kg. De to der ligger sammen er fra
midt i august og den enlige fra først i september. Ikke
kæmpefisk, men de gav en go´fight. Har ellers været
"plaget" af undermålere denne måned. Håber det er slut i
kommende weekend :o) Fiskene blev taget på flue fisket
efter bombarda og det var henholdsvis Banditten XL og
Den Gule Enke.
De to augustørreder var proppet med henholdsvis
mariehøns og svirrefluer, mens den enlige septemberfisk
ikke havde det mindste i maven...
Mvh
Susanne Worm
Søndag den 20 september havde jeg lokket
Hans Jørgen med på et sats efter havbars. Vi trillede af
sted klokken 05.00 mod Vestkysten, og var der 3 kvarter
senere. Det første vi ser da vi ankommer, er nogle
vindsurfere der camperer ved stranden – ifølge Hans et
rigtig dårligt tegn! Det viser sig da også at vi ikke
kan fiske på grund af vinden. Heldigvis kender jeg jo et
par gode plader i Thy, så vi konverterer hurtigt turen
til noget fiskeri efter havørred. Vel ankommet til
pladsen finder Hans ud af at han har glemt sine waders!
Flot. Heldigvis var han også sin spinnekæp med, så det
går. Vi fisker i noget nær perfekte forhold, og vi
fanger da også fisk – eller nogle gør
Desværre er det primært undermålere der huserer, og
efter 1 time har jeg landet 8-10 stykker. Jeg ridser
også en enkelt større fisk, men den slap med skrækken.
Hans er lidt rusten med stålet, og kan ikke rigtig få
nogle fisk til at hugge. Han skylder skylden på de
manglende waders (ja ja). Nå, men vi beslutter os for at
trille mod Mors igen. Hans har lovet rundstykker på
hjemvejen, og jeg lover i tilgift at skifte til flue på
næste plads! Efter vi har fået rundstykker og hentet
Hans’ waders, er vi på pletten igen. Fiskeriet
besværliggøres af tonsvis af ålegræs. Efter et stykke
tid er status, at Hans har set et par stykker og haft et
par følgere. Jeg har imidlertid ikke set skyggen af
fisk, men lige da Hans kommer forbi er der en fisk der
tager mens vi står og snakker. Jeg får den dog ikke
kroget. Lid senere hugger en fisk på 45-50 cm helt inde
under land. Det var helt underligt at mærke det på
fluestangen. Får senere en undermåler og mister endnu en
halvmeters-fisk.
Tak for en super hyggelig dag Hans!
Tirsdag den 22 var jeg på pletten i Skive fjord. Det
blev til et par fine fisk der kom retur. Eneste fisk jeg
beholdte var en dejligt efterårsørred på 64 cm. Dejligt
med noget Vestenvind igen!
Jah, hvor skal man starte? Jeg må nok
indrømme at jeg mest havde lyst til at sove videre da
uret ringede klokken, 05.00. Nå, men jeg fik mig da til
sidst snøvlet ud af sengen og skovlede lynhurtig noget
mûsli i hovedet. Afsted gik det så. En lille time senere
var jeg på pladsen. 3 kast og en STOR trykbølge følger
blinket, som desværre er smurt helt ind i ålegræs. Æv,
men ud i suppen igen. Det med ålegræsset skulle blive
min lille forbandelse denne morgen. Der var ellers godt
med fisk, men i næsten hvert kast var der græs på - det
drev simpelthen rundt i overfladen. Når der ikke lige
var græs på, var der for det meste en havørred på eller
efter. Desværre øslede jeg stort set alle tilbud væk, og
kun en et par mindre fisk kommer ind for at blive
afkroget. Alle større fisk jeg har, falder simplethen
af! Til sidst gør en kombination af græs og mistede
fisk, at jeg beslutter mig for at skifte taktik. Og hold
nu godt fast! Stålet bliver skiftet ud med bombardaen og
en lille flue!!!
Det går bedre med græsset, men jeg smider stadig de par
fisk som er over målet. Nå, de skulle jo ud alligevel,
så det er ikke den store ulykke. På et tidspunkt står
jeg og fisker over et rev, hvor der hele tiden viser sig
fisk i form af hvirvler. Det er små fisk, men det er
dælme action-packed fiskeri. Man ser fiskene komme efter
fluen i trykbølger fra flere meters afstand, for dærnest
af tage. Det er super sjovt, og jeg lander hurtig 4-5
blanke undermålere. Da det jo tilsyneladende primært er
undermålere, og jeg ikke ska have noget til fryseren,
bestemmer jeg mig for at klemme modhagen ind - så tager
de små fine fisk ikke så meget skade. Et par ørreder
senere beslutter jeg mig for at forlade revet, og fiske
hurtig henover på vej mod bilen.
Jeg ligger et kast helt ind under land. Jeg vil vel
gætte på at jeg fisker over 30-40 cm, da jeg pludselig
ser noget bag fluen. En stor trykbølge rejser sig. Jeg
sætter lynhurtig ind-spinningingen i vejret, for
derefter at lave et spinstop. BANG. Der er ikke nogen
vilde rusk. min 7 fods spinnestang bøjer bare, og linen
sprøjter af spolen! Ud på det dybe vand går det, mens
jeg ikke helt fatter hvad det egentlig er for et dyr der
er i enden. Ude på det dybe vand, går det straks til
venstre langs stranden i en rasende fart. Jeg ser og
hører linere skære i vandet, så stærkt går det. Straks
kommer jeg til at tænke på nogle af de fisk vi fangede i
Mexico, men jeg bliver hurtig revet tilbage til
virkeligheden af nogle vilde rusk. Jeg ser dens hale går
fri af vandet 30 meter ude. !!!! NEEEJJ, kæft den er
stor. I det samme kommer jeg til at tænke på den
manglende modhage på den lille flue. Shit! Fra nu af
bliver der ikke lagt fingre imellem! Der sættes hårdt
mod hårdt, men hver gang fisken kommer over det lave
vand går det derudaf igen. Sådan fortsætter det vel i
omkring 10 minutter. fisken virker endelig til at være
lidt mør. Jeg sætter alt på et bræt. Strammer bremsen en
anelse og endelig lykkes det at få den ind på det helt
lave vand. Der ligger den så! får hurtig fat i den og
trækker den op i "sikkerhed". OG SÅ SKAL DER ELLERS
DANSES OG SKRIGES PÅ STRANDEN!!!
71 cm rigtig smuk hanfisk ligger foran mig. Kæft en
fisk! jeg danser, råber og skriger samtidig med at flere
af mine venner må ligge øre til en noget usammenhængende
samtale, hvor ordet "71 cm" bliver brugt ufatteligt
mange gange! Hjemme får jeg fisken vejet til 4,65. Det
giver en konditionsfactor på omkring 1,3. Det må siges
at være helt godkendt.
I skrivende stund er jeg stadig høj. Der er ikke noget
der kan få mig ned i dag! Det eneste der er lidt
deprimerende er, at det ikke var stålet, men et lodden
tot der slog til. Derfor kan det selvfølgelig diskuteres
om fisken gælder eller ej. Jo, det er i sandhed et helt
godt spot jeg har fundet mig!
MVH
En meget euforisk Simon Leth
Havde været i Thisted med lillemor for at
se Kongeskibet. Jeg havde taget fiskestangen med og
efter en lille ½ times fiskeri på en plads nord
for Thisted, bed denne tyksak på min wobler. Den gav en
god fight på min 8" fods stang. Den var hele 32,5 cm
omkring livet, hvor den var tykkest. I mavesækken var
der mange rejer. Der var desværre kun nok batteri på
kameret til 1 billede ved stranden.
Venlig hilsen
Svend Erik Larsen
Efter mange overvejelser, kig på
vejrudsigten/vindforhold m.v. tog vi afsted søndag den
6.9.09 om eftermiddagen. Turen gik fra Silkeborg til
Sallings østkyst. Vejret var fint havørredvejr. Efter de
indledende øvelser fangede jeg en undermåler kl. 17.30
meget tæt på land og min mand Jøren så en fisk springe
ud af vandet, så vi syntes fisketuren var reddet. Der
var kommet fisk til kysten. Madpakken var god og efter
dette besluttede vi os for at fiske lidt mere inden
hjemturen. Jøren mente der var ”noget uro” i vandet ved
en pynt og foreslog at jeg prøvede at fange hvad det nu
måtte være! Efter få kast fik jeg bundbid knap halvt ude
i kastet –troede jeg- men bunden flyttede sig og nu var
der vægt på stangen. Fisken blev landet – en havørred på
64 cm og 2,5 kg. Glad var jeg for denne efterårets
første fisketur ved fjorden. Tak til Susanne Worm for at
hun sagde, at vi ikke skulle gå og pulse ved åen men
tage til fjorden med det første.
Våbnet var en 8 grams BOSS-blink.
Hilsen
Bente Lysgaard Mikkelsen
Det hele startede d. 7. september om
morgenen, hvor mit nye bekendtskab i Slkeborg havde
lokket mig derned for at prøve lykken igen. Denne gang
efter 10 kg´s gedderne! Fik omkring kl. otte sat båden i
vandet og fik hurtigt rigget om til nogle wobler (Niels
masters for mit vedkommende). De første mange timer gav
intet, så vi besluttede at finde kastenettet frem, for
at fylde agn spanden med nogle skaller osv. Da vi havde
nok agn fisk, riggede vi om. Jeg smed proppen i vandet
og gjorde min stang nr 2 klar. På denne kom der en jig
på. Jeg kastede den ud i håbet om at en kilos aborre
ville tage den! Men nej, fik kontakt i mit første
forsøg, men kunne dog godt mærke at det var noget
størrere der havde hugget min jig. Efter kun 10
sekunders kontakt sprang snøren. Hmm...
Må bestemt have været en sulten gedde.
Der gik en time hvor vi intet mærkede, men pludselig røg
min prop under. Ventede nogle sekunder med at give
tilslag, hvorefter jeg mærkede kontakt til en fisk, der
var i god kondi. Efter 10 minutters fight, kunne jeg
lande min første gedde i Silkeborg. Dette var en flot
gedde på 4 kg! Den kæmpede nu helt godt. Må konstatere
at Silkeborggenserne har ret i, at deres fisk der går i
strømmende vand, kæmper på en helt anden måde, end en
mose gedde. Fisken blev nænsomt genudsat efter at et
billede blev taget!
Efterfølgende tog min ven Shervin en pæn 2,5 kg gedde,
inden vi tog hjemad...
Ps. Har stadigvæk min 10 kg´s gedde tilgode
dernede...(";
På en familietur til Barndommens Land
blev der lige et par timer til overs til at genopleve de
velkendte fiskevande. Godt for det. Jeg oplevede jeg en
times forrygende fiskeri i den gyldne time. Til at
begynde med et par genudsættere på omkring de 40 cm.
Mange efterfølgere / fejlhuggere og flere mistede fisk.
Et kast på langs gav endelig en flot fisk (farvet han)
på 51cm/1,5 kg En god fight med flere spændende udløb.
Kort efter så jeg samme sted ”bølgen”. Et par spinstop
udløste hugget – en vild krabat, der startede med at
vise sine sølvblanke 61 cm i et gevaldigt spring ud af
vandet. Efter nogle energiske udløb måtte den dog til
sidst kapitulere!, for senere at komme i fangstjournalen
som efterårets hidtil bedste.
N. J. Kristensen
På sommerens næstsidste dag kom der for
alvor gang i havørrederne. På en sen formiddagstur var
der først et par efterfølgere, der vist kun ville lege
med mig. Nuvel, der var da fisk og kort efter kom et
drøjt hug efterfulgt af et par udløb. En god oplevelse.
Flot fisk på 50 og 1.4 kg.
Samme lokalitet skulle så prøves om aftenen. I løbet af
en time gav det 3 måls fisk. 43cm, 49cm/1.3kg og 54
cm./1.9 kg. En superaften der lover godt for
efterårsfiskeriet.
N.J.Kristensen
Hvorfor bruge 2 uger, når det kun behøver
at tage 2 timer?
Var på Nordmors søndag aften hvor jeg oplevede et
forrygende fiskeri med
hug i hvert kast.
Jeg tog en på 47 og en på 51cm med hjem. Begge blev
taget på en rejeflue
fisket som ophænger efter et bombardaflåd og var
stopfyldt med rejer og
småfisk.
Ferie i uge 33-34 blev brugt på
aftenfiskeri på kysten - i alt 9 ture.
Men desværre med et noget nedslående resultat ,jeg fik i
alt 3 fisk over målet, heraf en over 50 cm. Set i lyset
af fiskeriet sidste år i uge 33, hvor det blev til i alt
22 fisk over 50 cm.på i alt 6 ture. Jeg håber det
skyldes de høje vandtemperaturer i år. Så mon ikke det
kommer her til vores Ørreddage 26. - 27. sep.
Knæk og bræk
Formanden.
Onsdag den 19/8 Et stk. havørred på 50 cm.
Var på aftentur sammen med Ole og Niels. Vi skulle prøve
om der var en enkelt havørred til os, på Nordmors.
Vejret var næsten for godt til at fiske i, da det var
godt lummer, og vinden kom fra nordøst, og derfor var
kysten invaderet med mariehøns. Men det holdt ikke os
tilbage med at fiske, og efter 1 times fiskeri og hvor
både Ole og Niels havde en par ørreder efter blinket,
var det tid til en pause. Jeg havde lige fået hældt en
kop kaffe op, da den ørred, som Niels havde fisket
efter, viste sig i en bræmme af insekter, som den tog i
overfladen. Nå, den skulle ikke gå derude, uden at have
serveret flue for sig.
Efter tredje kast var der aktivitet bag ved fluen, men
den tog den ikke. Efter yderlig 3 meter indtagning af
fluen, kom hugget så og efter en dejlig fejt, blev den
kanet op på standen. Det var så den havørred. Jeg så
ikke flere eller havde kontakt til flere den aften. Ole
fik en enkel undermåler og Niels havde en større ørred
på, som han mistede. Og lige til sidst vil jeg sige tak
til Ole og Niels for en god tur.
knæk og bræk
Hans Jørgen Nørgaard
Hej,
Hermed en forsinket fangstrapport ( Skulle lige have
billedet først!)
Flot og storfightende havørred på 3 kg. fanget af Erwin
Rettig ved Østmors
på pink glimmerreje fisket som ophænger.
Juli måned og begyndelsen af august er
gået med masser af fiskeri.- Det er blevet til rigtigt
mange multer i Thy, og endnu flere ørreder specielt på
den nordlige del af Mors.- Til tider har vandet været
levende af fisk.- Størrelsen på fiskene har været bedre
end andre år og den første 0-tur har vi endnu til gode.
Min genbo Jan Maabjerg var efter hånden træt af at høre
om gentagne fangster.- Jan havde indtil i går aftes sin
første ørred til gode i år. Også selvom han har adgang
til noget af det bedste fiskeri på østkysten.
Nu ville han med for at få fisk, og Jeg forbarmede mig
over ham og vi tog til Nordmors mandag aften, og jeg
lovede ham han ville få sin første ørred i år (Noget
overmodig).
Vi var ved vandet ved 19.00 tiden.- Jan blev udstyret
med Bombarda og en ”DM-reje” og en ”Bandit”
Der var godt ”røre” i vandet og kort tid efter så vi de
første fisk og deriblandt et par gode fisk på den
rigtige side af de 2 kg. Men begge var allerede meget
stærkt farvede og de ville ingenting.
Jeg fik dog ret hurtigt et par ”målsfisk” mellem
40-45cm. Som begge kom retur igen, men pludselig kunne
jeg se længere henne ad stranden at Jan havde fået en
anderledes holdning og hans stang lignede en ostehøvl.-
Hurtigt af sted hen og hjælpe med nettet for denne fisk
måtte bare ikke mistes.- Fisken var utrolig stærk på
trods af sin størrelse og gav en herlig fight med flere
udløb og spring, men efter nogle få minutter var den
grydeklar og gled sikkert i nettet.
Fisken blev målt til 53 cm. Med en vægt på 1,60 kg.
En flot fisk og en lykkelig fanger..
Inden mørket sænkede sig helt blev det til endnu et par
mindre fisk som også kom retur.
Endnu en pragtfud aften på Nordmors.
En tidlig morgentur begyndte kl.
0430. Fik 3 undermålere frem til kl 0600, hvor jeg fik et
ordentlig hug og efter en god kamp og diverse krumspring
fik den på land - en god en af slagsen. Jeg fiskede en ½
time mere, som gav 1 undermåler mere.
Hilsen Kaj Ove Sørensen
Niels, Hans Jørgen og jeg var denne aften
en tur ved kysten på Nordmors. Vi begyndte fiskeriet
omkring kl. 20. Kun Hans Jørgen havde fluestang med,
hvilket skulle vise sig, at blive hans held, da fiskene
mest var interesseret i mindre fødeemner. Niels og mine
woblere, blink og spinnere fik for det meste kun fiskene
til at følge efter. Niels mistede dog nogle små fisk.
Hans Jørgen havde i starten problemer med at kroge
fiskene, da han også mistede flere fisk. Heriblandt et
par stykker over målet, hvoraf den ene havde været
omkring de 50 cm. Han fik dog nogle undermålere. Til
sidst i skumringen var der så endelig gevinst i form af
en fisk, der kunne hjemtages. En fed sommerørred tog
hans Mangnus flue ca. en stanglængde fra vandkanten.
Flot fisk! Vandet var fyldt med små kutlinger denne
aften - så det var ikke så mærkeligt, at de var
vilde med Hans Jørgens Magnus variant.
Knæk og bræk
Michael Larsen
Aftentur sammen men Niels. Vi skulle ud
for at se, om vi kunne finde nogle multer, som vi kunne
fiske efter, men da vi ikke kunne finde nogle blev det
til havørreder. Det blev kun til en enkelt, som Niels
fik. Der var en del fisk derude, som gik kun 2 meter fra
land af. Så det er bare med at komme af sted. Selv om
det er godt vejr, så kan der godt fanges havørreder -
også her på kysten. I må have en god sommer.
Knæk og bræk
Hans Jørgen Nørgaard
Mig og en kammi var taget ud til en lokal
Thy sø, hvor vi før har prøvet og fiske.
Dog uden det store resultat i gedder, som er vores
primære mål.. Vi fiskede denne dag først med prop og orm
så vi måske var heldige og få en enkelt skalle på
krogen. Som senere skulle bruges til levende agn.
Men der var ingen succes, så jeg skiftede over til en
wibrax spinner og i mit første kast var der kontakt. En
aborre på ca. 10 cm havde taget den! Den blev hurtigt
sat på den anden stang, som var forberedt med prop og en
stor trekrog.. Derefter røg den ud i vandet igen... Der
gik noget tid og der skete ikke noget ved proppen, vi
fangede dog nogle flere små aborre! Men pludselig var
proppen væk fra vandets overflade, og jeg tænkte det nok
var en gedde. Så den fik lige et par min til at fortære
aboren.. Og 3-4 min senere gav jeg tilslag , og der var
igen kontakt til noget større.. men hvad var det??? Et
par minutter senere lå en abore på 1,18 kg og 43 cm på
land og vi smilede sku... En god fangst ved en bette
sø...(";
Knæk & bræk til jer andre derude!!
mvh Martin Kjær Andersen
En tidlig morgen tur i silkeborg søerne
resulterede i 3 fine fisk, og mistede en 4-5 kilos fisk
ved jeg ikk havde fangst nettet klar. Den var ellers med
helt op så jeg kunne se den i overfladen 1 meter fra
båden... Men øv bøv !! Den må jeg have tilgode.... Men
første gang i år hvor man har mærket så mange fisk i
søerne... 7 stk i år indtil videre, skønt !!
Knæk og bræk
Vi tog en tur med en båd fra Hanstholm på
vesterhavet denne smukke morgen, hvor vejret var godt
til en tur på havet...
Vi var ca 10 mand ude på båden og der blev fanget lidt
langer, torsk, makrel osv...
Jeg fangede hele 9 torsk og en enklet makrel, hvilket
var den eneste makrel der blev fanget på hele båden.
Desuden fangede jeg flest torsk, men var ikk blandt en
af dem der fangede en lange....
Knæk og bræk
Så var vi afsted igen på søerne torsdag
d. 18 juni. Og det blev til en flot sandart på 2,1 kg
som huggede tungt...
Og dette var den 4 i år på ligeså mange ture, så det
tegner til et udemærket sandart fiskeri de
næste par uger...(";
kanon fight efter et langt udløb
afsluttede den med 2 meter høje spring , herefter gik
den roligt rundt og huggede i bunden. Efter ca. 5
minutter lå den i fangstnettet. Alle fiskene er i
utrolig god kondition . Sammen aften var der en, der fik
fisk på 4 kg , så der store fisk i åen.
Denne fisk fik jeg stort set over samme
sted som sidste gang.
Huggede tidligt i skumringen. Det var noget mørkt denne
morgen pga. det overskyede vejr.
Efter et kvarters fiskeri fik jeg et rigtig godt hug, da
flåd og flue var næsten inde og jeg havde nok allerede
tankerne i det næste kast (så er det netop tit det
sker). Fisken huggede og var kun på i få sekunder. Men
længe nok til at lave en vending i vandet som en 50 cm´s
fisk aldrig ville komme i nærheden af...Selv om jeg
fiskede efter den i ret lang tid bagefter, mærkede jeg
den ikke mere.
Nå men ikke græde over spildt mælk! Jeg fandt en ny
plads. Afventede lidt og så indenfor 5 min. en
springende fisk. Der var faktisk en del aktive
springende fisk. Også selv om det var begyndt at regne.
Fik yderligere 2 over mål (genudsat) og mistede 3. En
skøn morgen hvor forventningens glæde blev opfyldt.
Knæk og bræk
Susanne
En fantastisk aften ved åen. , kørte hjem
efter 2 timers intens fiskeri , foruden de to fisk , fik
jeg to andre på land 41 og 45 cm. Disse blev nænsom sat
ud igen, mistede desuden 3 andre fisk + mange følger,
(PS. Der er fisk oppe i åen, der er meget større. Søndag
aften knækkede jeg min nye Scierra stang under en fight
med en kæmpe ørrede i mere end 5 minutter ) Knæk og Bræk
?????????????
Så ingen fisk. Kastede over potentielle
og før fangstgivende steder. Pludselig var der fast
fisk. Hele to gange sprang fisken meterhøjt fri af
vandet! Et skønt syn! Dejlig tyk fisk på 47 cm. Mistede
yderligere 2 fisk her. Flyttede plads og mødte ved
stedet to andre fra Morslf. De var dog holdt op med at
fiske. Mens vi stod og snakkede, så vi en fisk, der
"glimtede" ude over vandet og det var ingen hornfisk.
Jeg besluttede at prøve at kaste til den. Efter små ti
minutter sprang den igen fri af vandet. Godt, så vidste
jeg helt sikkert hvor den stod. Første kast og den
huggede. Men den blev ikke hængende. Øv, nu huggede den
nok ikke igen. Men efter 3-4 kast var der fast fisk. En
fin og helt sølvblank juni fisk på 45 cm. Skøn visuel
fiskeri!
Da jeg lige havde lavet et nyt skydehoved
til min fluestang, skulle det afprøves ved
praktiskfiskeri i fjorden. Var af sted tidlig morgen
sammen med Hans. Fik denne smældfede ørred, som
indeholdt hele 6 fjordrejer, 2 tanglopper, 1
ålekvabbeyngel(tror jeg det var) samt en delvis
fortærret krabbe. Jeg mistede yderlig en lille en(måske
en hornfisk) samt havde en større ørred med inde og
vende ved stangspidsen, men i det efterfølgende udlæg af
fluen, blev jeg forstyrret af den odder, som Hans
filmede med hans kamera tidligere. Den stak hovedet op
ca. 10 - 15 meter fra mig og flygtede herefter med et
ordentligt skvulp/ plask i vandet til følge. Herefter så
jeg den en enkelt gang mere inden den var helt væk.
Fiskene var nu også væk.....¨så ikke flere springe i et
stykke tid. Først da Hans og jeg tager vores kaffe
bliver vi forstyrret af endnu en ørred, der springer fri
af vandet. Dette gentager sig løbende op af morgenen,
dog uden at vi kan overliste nogle af dem. Hans fanger
dog en enkelt hornfisk. Da vi skal hjem kommer et andet
medlem af MLF og fanger en af de springende fisk på
bombardaflåd og flue.
Alt i alt en dejlig juni morgen. Fluen, jeg fiskede med,
er en meget enkelt fiskeimitation ved navn Fluffen.
Oprindelig er den tænkt som en tobisimitation, men da
jeg har bundet den på en str. 10 rejekrog, fungerer den
nok mere som en kutlingeimitation. Læs mere om fluen
her>> . Der var i øvrigt mange kutlinger og rejer i
vandet imellem de høje bælter af sagassotang.
Mvh.
Michael L.
Så kom dagen endelig... Dagen hvor
sandarterne ikke længere er fredet, 1 juni. Dette
resulterede i 6 flotte fisk i vores båd, den mindste på
55 cm og ellers den største som jeg tog på de 3 kilo (
fik dog aldrig målt den ). Fik endnu en flot fisk på 2
kilo, senere på morgenen..
En super tur i Silkeborg søerne må man sige og en SUPER
premiere...
Mvh.
Martin Kjær Andersen
Knæk og bræk til jer andre derude i det danske land..(";
Var ved vandet inden solen stod op. Der
var lidt aktivitet af springende fisk (havørred) tæt på
land. Den første huggede 04.30. Den var dog under målet
og kom hurtigt tilbage i vandet. En go´ halv time senere
så jeg en ny fisk, der sprang. Jeg kastede straks ud
over stedet og ventede i spænding på, at flue og
bombarda gled forbi. Yes! Fisken så fluen og huggede
uden tøven. Det var en rigtig fed maj ørred og selv om,
den ikke var en kæmpe trofæ fisk, kom den med hjem til
ovnen, for den var jo i rigtig fin kondition! Blot 42 cm
men med en vægt på 1050g. Den havde i øvrigt smovset i
små tanglopper, rejer og en enkelt hundestejle.
Mistede lidt senere en ørred mere også omkring målet.
Herefter slog fiskeriet over til de langnæbbede. Tolv
hornfisk kom med hjem til panden.
Begyndte først et sted med
pålandsvind, men vinden tog til, hvorefter jeg
flyttede til et sted med fralandsvind. Der gik en
halv time uden aktivitet, så fik jeg et hug halvvejs
ude i kastet, det var uden det helt store spræl. Eftersom jeg fik den nærmere land, blev den mere
livlig og efter en god fight, fik jeg den kanet på
land. Det var en rigtig flot fisk med maven propfuld
af sandorm og rejer. Det var den eneste, jeg så og
mærkede, men det var jo ikke så ringe endda.
Jeg tog lige en bette tur til kysten,
trods vejret næsten var for godt.
Den første time mærkede jeg intet, men pludselig var der
kontakt til en god ørrede. Men denne oplevelse blev
pludselig ødelagt da fisken begyndte og rulle rundt i
overfladen... Og væk var den ! Men en halv time senere
var der igen kontakt. Kunne godt mærke efter et kort
stykke tid, at der var tale om andet end en havørrede...
Det var en hornfisk, som havde taget saltyen... Sæsonens
første for mit vedkommende !!
Mvh.
Martin Kjær Andersen
På grund af den meget lave vandstand,
stod jeg et stykke ude i vandet og fiskede. Spejdede
efter tegn på fisk, da jeg tilfældigt så ned i vandet
ved siden af mig. Her kom i det samme en ørred meget
hurtigt mellem tangplanterne bag mig. Kastede næste gang
i retningen langs med land, hvor den forsvandt. Efter få
sekunder var der hug! Det føltes næsten helt uvirkeligt
- men en fin fisk sprang i det samme fri af vandet. Den
gav en go´fight og var i fin kondition. Det er jo ikke
sikkert, at det var fisken jeg så, der huggede - men det
var i hvert fald en sjov oplevelse.Fik to mere. En under
og en anden omkring 42cm. Genudsat.
Og familien var taget afsted til Disneyland, Paris,
hvilket betød at jeg havde en bil til rådighed. Mandag
d. 6 tog jeg derfor på en lille fisketur til Sydmors.
Jeg havde aftalt med en klasse kammarat at han skulle
med. Han havde aldrig rigtig prøvet at fiske før, så det
skulle der laves om på. vi startede fiskeriet omkring
klokken 9. Den første time skete der ikke så meget.
Først da solen havde varmet vandet godt op kom der gang
i sagerne. Havde først en lille følger der vendte lige
foran stangspidsen. Bobleflådet blev herefter sendt ud
over nogle tangbælter længere ude. Efter et par
omdrejninger fleksede stangen, og der nogle vilde rusk i
den anden ende indikerede at en fin fisk havde taget.
fisken tog et par gode udløb og sprang flere gange -
super fedt! Til sidst fik vi dyret kanet op på stranden.
Jeg skønnede den til at være 57, og sørme om det ikke
passede. fin fisk med meget løse skæl. Det var tydeligt
at se at den havde været oppe at gyde, men den var
kommet i god stand igen. Herefter gik vi op til bilen og
lavede en gang suppe på stormkøkkenet og fik en øl. Så
skiftede vi plads. Her var der igen fisk. Jeg fandt en
stime og stoppede fiskereiet og råbte på min ven, nu
skulle han have lov til at prøve. efter et par kast var
der fisk. Det så ud som om det var en fin fisk - omkring
halvmeteren. Desværre stod den ret hurtig af igen. Lidt
senere mistede min ven en undermåler. Senere på dagen
tog jeg til nordmors, men der var ingen fisk at finde...
Tirsdag var jeg igen ude. Her blev resultatet 4 fisk,
hvoraf tog kom med hjem. Ud over disse havde jeg grum
fisk efter. Jeg vil skyde den til omkring 65-70 cm. Stor
blank djævel der fulgte med ind over lavt vand flere
gange.
Onsdag var jeg også ude, men her havde jeg kune en
følger. Det blæste også ret meget op i løbet af dagen...
Agn: Flue -( Ban-ditten XL og Den Gule
Enke) og wob-ler (Den "Magiske")
Område: Sydmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Dagen startede med en skøn oplevelse.
Mødet med odderne. En lille familie med mor og to store
unger. Den ene havde "kamera tække" og viste ikke særlig
tegn på usikkerhed mht. mit nærvær. Kom jeg for tæt på
med kameraet ( under 1 m ) for den frem mod mig, hvæsede
og lavede knurre lyde. Den cirkulerede omkring stenene i
vandkanten og var ind imellem oppe på land. Efter et
stykke tid luntede den dog helt op på land og forsvandt
ind i engen. En vidunderlig oplevelse.
Ved et tidligere møde med en odder meget tæt på, havde
jeg desværre ingen strøm på kameraet. Det havde jeg
heldigvis denne gang!...
Og så blev det til et par håndfuld havørreder. Mindre
blank fisk under og omkring målet. En enkelt stor
nedfaldsfisk på ca. 70 cm. Alle svømmer derude igen..
Familie turen skulle gå til sydfyn i år,
hvilket jeg benyttede mig af en
tidlig morgen lidt inden kl 7 til noget fiskeri ved det
fynske ø-hav.
Jeg havde gjort mit grej klar hjemme fra sommerhuset, så
det var bare
i waderserne og så derud af.. I den første time mærkede
jeg slet ingenting,
så heller ingen fisk springe el markere sig i
overfladen... Trods de rigtige gode bundforhold,
undrede det mig meget.. Men så ligepludselig i et
vandskifte ved 8 tiden fik jeg et ordentligt
hug helt inde ved land, men den satte sig ikke og i
overfladen kunne jeg blot se en stor hvirvl.
Bestemt fra en god fisk!! Jeg prøvede atter engang og
kaste ud samme sted,
endnu engang mærkede jeg noget i den anden ende (dog
noget mindre), men den satte sig heller ikke.
Prøvede så igen engang samme sted, men denne gang var
der kontakt i den anden ende,
og en flot blank fisk kom til syne efter en kort stund.
Jeg fik den op på land og kunne konstatere
det var den største hav-basse jeg havde fået i år. Den
målte godt 45 cm....(";
Blev stående i næsten 30 min. det samme sted, havde
flere hug dette sted. Men ingen satte sig,
har jeg sidenhen undret mig over... Spinnede jeg for
hurtig eller hvad gjorde jeg galt??
Gik et godt stykke videre, imens jeg fiskede dette
fiskerige grundigt af. Dette resulterede i
yderligere en fiske denne morgen, på 40 cm som også fik
sin frihed efter at have stået model foran mit kamara
Denne vidunderlig fisketur var slut kort efter jeg
fangede den sidste fisk, da familien også skulle plejes!
Men lysten var der til mere...
Mvh.
Martin Kjær Andersen
Havde lige et par timer til noget
eftermiddags fiskeri, så tog en tur til sydmors
for se om der skulle være nogle af de blanke... Vinden
kom fra sydvest, vil
skyde på det blæste en 6-8 m/s og det var overskyet.
Efter at have fisket i en
god halv time, hvor der ingenting havde vist sig.
Spottede jeg en fisk i
overfladen kun 3 meter ude og det resulterede i denne
ørred, som efter en
kort stund foran kamaret atter fik friheden... Der var
flere hug denne eftermiddag,
men udover denne fisk og et solidt hug fra en fisk der
stjal min ophænger flue blev det ikk til mere!!
knæk & bræk til jer andre derude
mvh. Martin Kjær
(Klik på billedet for stort billede)
Dato: 28. februar
2009 ca. kl. 12.00
Art: 1 steelhead
Cm: 46
Vægt: 1,0 kg
Agn: Flue - Pink Glimmerreje
Område: Sydmors
Beskrivelse og evt. fotos/ videoklip:
Der var stadig fisk at finde, selv om
betingelserne var anderledes end fra først på ugen, hvor
havørrederne virkelig var i hugget.! I dag blev det til
6 ialt. Incl. denne skønne regnbueørred. Af havørrederne
var der denne gang et par nedgængere imellem. Sidste
gang var der ingen og alle da i øvrigt flotte blanke
"grønlændere". Man må sige at fiskenes menukort er ved
at blive godt udvidet, idet denne fisk havde nydt et
væld af børsteorm, rejer og tanglopper. Tænk hvor
utrolig - så hugger fisken en Pink Glimmerreje. Til
trods for at jeg også havde en mere natur farvet
rejeflue som ophænger...
Efter flere forgæves ture lykkedes det endelig at
spotte en stime fisk. Fiskene stod på omkring 25 cm vand
bare et par meter fra strandkanten. Der var let
fralandsvind og de stod lige der, hvor vandet var helt
stillestående og derfor lette at skræmme. De vendte dog
tilbage flere gange. Det var en rimelig stor flok og jeg
kunne se, hvordan de hvirvlede rundt, da jeg havde fisk
på krogen. Det var blanke småfisk og en enkelt nedgænger
på ca. 50 cm. seks stk ialt og flere mistede. Alle
huggede på Pink Glimmerreje og i øvrigt genudsat.
Billedet er et arkivfoto, men det var denne flue de
huggede på