|
|
![]() Ved Simon Leth, Junior -
kontaktperson i MLF. simonleth@morslf.dk Se mere info. under Bestyrelsen>>
|
Morsø lystfisker forening - MLF er så
heldig at have en junior afdeling. Vi keder os aldrig, så hvis du er
i tvivl, om lystfiskeriet er noget for dig, er du altid velkommen
til at komme og se, hvem vi er, og hvad vi laver. På
normale klubaftner er der primært grejtilvirkning. Her kan du prøve
at støbe blink, lave en spinner eller binde en flot og god flue.
Nogle aftner kan du lære om forskellige fiskemetoder, og hvor de kan
bruges. Andre aftner laver vi ikke så meget, men så sidder vi bare
og hygger og snakker. Hvis man mangler hjælp til at komme i gang med
fiskeriet omkring Mors, kan vi give et gevaldigt skub i den rigtige
retning.
Det er vigtigt for os, at vores
juniorer er veloplagte og ikke bare kommer for at have et sted, hvor
de kan mødes og tumle, men at de kan mødes om en fælles interesse og
få inspiration til at udvikle sig som lystfiskere. Det er også
vigtigt, at vores juniorer lærer om, hvordan man behandler miljøet
ude i naturen korrekt, hvordan og hvilke fredningsbælter der skal
overholdes og hvordan de mest nødvendige mindstemål er for de
forskellige fiskearter.
Hver aften er der minimum en
instruktør til at hjælpe dig. Ofte har disse god erfaring inden for
lystfiskeriets verden. Hvis man kunne tænke sig at lave en flue
eller noget andet, man har set et eller andet sted, skal man
bare komme, så ser vi på det. |
Fluebinding:
^Top^ På klubaftnerne bruger vi
meget tid på fluebinding. Det er nemlig slet ikke så svært, som det
ser ud til - og ALLE kan lære det. For det meste binder vi
nogle fluer, som virker godt ved kysten. Det kunne være en streamer,
der ligner en lille fisk, eller det kunne være en sød lille
rejeflue. Men det er ikke kun kyst fluer vi binder. Vi hjælper også
gerne med at binde en super effektiv put and take flue. Det er
faktisk kun fantasien der sætter grænsen. Alt dette sker under
kyndig vejledning. Udstyr og materialer har klubben. Det eneste, du
skal have med, er et godt humør. |
|
![]()
|
![]()
|
![]()
|
|
(Klik på billedet for stort billede)
|
(Klik på billedet for stort billede)
|
(Klik på billedet for stort billede)
|
| Videoklip: |
|
![]()
|
|
(Klik på billedet for Video)
|
Blinkstøbning:
^Top^ Skulle
det ske, at du en aften ikke gider at binde en flue, er der gode
muligheder for at få lavet et par blink. Dette er heller ikke så svært,
men det er varmt !, så når man støber blink, skal man have handsker på. På
grund af varmen er vores blinkstøberi IKKE beregnet til legeplads
og vilde og pludselige bevægelser. Når man har støbt sine blink, hjælper
vi med at sætte spring-ringe og kroge i (indtil du selv har lært det).
Herefter kan du få dem malet - og vupti, pludselig har du et par
rigtig giftige blink til de stærke kystørreder.
|
![]()
|
![]()
|
|
(Klik på billedet for stort billede)
|
(Klik på billedet for stort billede)
|
Fremstilling af
spinnere
:
^Top^ Skal du
en tur til sø eller å, kan vi hjælpe dig med at lave en spinner eller to.
Spinnere er gode til ørreder i å og sø, men også aborre er glade for
spinnere. Er det gedder der er målet, er en spinner også et fint valg.
Endelig skal man heller ikke undlade at have et par spinnere i sin
kystbox. De viser sig tit at være uhyggelig effektive overfor drøje
kystørreder.
Ud over det
sædvanlige:
^Top^ Nogle
gange søsætter vi større projekter. Det kunne være netbygning. Så undgår
du måske, at du mister den næste fisk. Ved sådanne større projekter vil
der ofte blive opkrævet et lille beløb, men det er ofte et meget lille
beløb, og klubben betaler det meste. Vi hjælper også gerne med
stangbygnig, men så bliver det for egen regning. På vindstille aftener er
der nogle gange mulighed for at prøve at kaste med flue.
Hvem er
vi:
^Top^
| Simon
Leth: |
Jeg er uddannet junior leder og
instruktør ved Danmarks Sportsfiskerforbund. Jeg er stadig selv
junior, men kan godt binde en fed kyst flue. Især epoxy fluer med
masser af fest og farver er et must. Jeg er på det sidste gået mere
og mere over til fluefiskeri. Tit (når jeg kan komme af sted hjemme
fra) er målet kysten, men også Ul. Fiskeri i små åer er
sagen. |
| Hans Jørgen
Nørgaard: |
For det meste er det Hans
Jørgen(se Bestyrelsen),
der står for aftenens program. Hans har bundet fluer i
mange år og er derfor en rimelig god fluebinder. Han fisker (næsten)
kun med flue og deler gerne ud af sin gode erfaring. Gode fif og
fiduser, det er Hans Jørgen. På vore mange klubture vil det også
ofte være Hans, der fortæller om stedet, vi skal fiske på, og
hvordan det skal fiskes. |
Herudover er der andre seniorer med mange års erfaring og
viden indenfor bl.a. blinkstøbning, kystwobler- og spinneproduktion og
stangbygning mm.. De står alle sammen klar til at hjælpe og vejlede på
klubaftnerne.
Junior-kontaktliste:
^Top^ Se mere
info. under Bestyrelsen>>
, hvor der også er en Junior-kontaktliste med telefonnumre og MSN -
status, så man hurtigt kan få kontakt med andre juniorer og udveksle info.
eller aftale fisketure med hinanden. Hvis man ønsker at komme på
Junior-kontaktlisten, så skal man sende en mail ind til webmaster@morslf.dk med et
billede, ens MSN - emailadresse og evt.
telefonnummer(valgfrit).
|
Aktivitetsprogram for
klubaftnerne i juniorafdelingen. (Seniorer er også
velkommen til at deltage)
Forår 2008
^Top^
10 + 17. januar 2008 Vi
vil binde et par provokationsfluer til kystens grønlændere. Den 10.
januar laver vi en pink-glimmerreje. Den 17. januar forsøger
vi os med en juletræet GTI.
24 + 31. januar
2008 Vi skal lave vores egne flåd og propper. Det er en
god ide’ selv at medbringe en fil + lille kniv.
7 +14.
februar Vi varmer op til Bromølle å – turen ved at lave
nogle tunge spinnere til formålet.
21 + 28.
februar I bestemmer hvilken flue der skal
bindes.
28. februar + 6 marts Der bliver
mulighed for blinkstøbning.
13 + 20.
marts Fluebinding. Det er snart ”børsteormetid” på
kysten. Vi laver nogle spændende imitationer af disse. Vi skal
blandt andet binde en tandem børsteorm!
20 + 27.
marts Vi skal binde nogle kutlinge – imitationer. I de
fluer vi skal binde vil vi bruge epoxy
3 + 10.
april Vi skal binde hornfiskefluer. Der vil både blive
fremstillet traditionelle fluer + popperfluer.
17 +
24. april Gedderne er snart ikke fredet mere, og vi
binder fluer til at fange dem. Klubaftenen d.
24. april er aflyst!
Der vil blive mulighed for at
prøve at kaste med flue her i foråret, så snart at det ikke er mørkt
mere om aftenen og vejret tillader det. Ud over Lystfiskeriets
Dag, der foregår d. 18. maj (rettet! – i den
udsendte foreningsnyt står der d. 25.maj, hvilket er en
fejl!) sammen med hornfiskekonkurrencen, kan der komme
yderligere fiskeskole-ture her i foråret. Disse vil i givet fald
blive slået op på www.morslf.dk og
meddelt på klubaftenerne.
Mvh.
Simon Leth DSF –
instruktør & Junior - kontaktperson i MLF
^Top^ |
|